JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

55 Gange paa Rauchs Værksteder og paa alle Museumer og Gal­ lerier, der for mig kunde være nyttige og uden 2 Sk. Udgifter, kuns maa man skriftlig bede derom og faar da Adgangskort, og selv Budene, som viser en om, er ej at formaa til at mod­ tage noget. — Nu nogle Betragtninger om Staden selv; jeg finder den i det hele langt skønnere, end jeg havde forestillet mig den, thi især i den Del af Byen, hvor jeg bor, ere Gaderne store og regulære, og foruden paa alle Kongelige Bygninger er vist 10 Marmor- og Stenstatuer paa Pladserne, hvor iblandt især tvende af Rauch ere overordentlig skønne. — Berlinernes mest herskende Gud er Apollo og dernæst Mars. Her er to Theatre og et Operahus, som er ganske nye. Paa Gendarmenmarkt staar to smukke sarte, næsten ens Kirker, og midt imellem dem er Apolios største Tempel, som er den smukkeste Bygning, jeg har set, hvorpaa Apolios Triumf paa flere Maader ses i nydelig Billedhuggerarbejde, men især udmærker en kolossal Apollo sig, dreven af Kobber, i en Triumfvogn ovenpaa Front- espicen (her glædede det mig dog, at han, i hvor højt og maje­ stætisk han stod, dog ikke kunde se over Kirkerne, thi et højt Spir har i min Smag ellers intet særdeles skønt). Mars hædres, foruden ved de mange krigerske Statuer, af enhver Laps, der for at ligne Soldat bruger Knebelsbart. — Da jeg havde sat mig for, ikke at skrive hjem, før jeg var kommet i Arbejde, har jeg ladet dette ligge nogle Dage og tager nu Afsked med den Tidende, at jeg i Dag har begyndt mit Arbejde og er særdeles fornøjet dermed. Til Knud har jeg en Del at skrive, her ikke er Plads til. I hvor godt jeg har det, savner jeg dog meget, nemlig mine danske Venner. Lev alle lykkelig og elsk Deres stedse elskende J. Dalhoff.« Hvor stor Glæde dette Brev har bragt hans kære, ses af et Brev, dat. 6. Okt. fra hans Fader til Knud: »Det fornøjer mig inderligen, at Jørgen, efter hans temmelig besværlige Rejse, dog lykkelig har naaet sin første Bestemmelse i Udlandet og finder sig tilfreds. At han ved sit Geni vil gøre sin Profession Ære, tvivler jeg slet ikke paa; kun at det ikke altfor meget maa ske paa hans Helbreds Bekostning!!« Han nærer nemlig