JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

34 med sig selv, at det, han havde talt, ikke var værd at kaldes en Prædiken, en virkelig Forkyndelse af Guds Ord, saaledes som han var sat til og gerne vilde. En »Tale« kan man jo altid holde, naar man har lidt Øvelse. Der kan dog ogsaa være endnu en gyldig Grund til, at de fleste af Præstens Sønner maatte nøjes med den Oplæring og de Fremtidsudsigter, som en Landsbyskole paa den Tid kunde give — det var endda inden Skolereformen af 1814, at Jørgens Skolegang faldt. 1807— 14 var jo I ir ig s a a r e n e s , F a s t l a n d s s p æ r ­ r in g e n s og den stadigt stigende F i n a n s n ø d s Tid. Den »Sjælden­ hed«, som en »Sølvskilling« da var, peger videre ud. Jørgen kunde paa sine ældre Dage fortælle meget om, hvordan man ogsaa i et forholdsvis godt Præstekald maatte hjælpe sig, som man kunde. Det blev netop Opgaven, hvordan man kunde undvære al fremmed Vare — og en hel Del af den hjemlige med. Der var derfor vanskeligt Raad til at holde en Huslærer. Jørgen fik dog hos Degnen1) en Smule Undervisning i Tysk, som siden er kommet ham meget til gode. Men nægtes kan det ikke, at hans danske Retskrivning er noget mere vilkaarlig, end man selv nu vilde tillade, navnlig i Brugen af store og smaa Bogstaver. Sikkert skal ogsaa den unge Guldsmeds melankolske Tan­ ker, som fandt deres Udtryk i Gutfelds Prædiken, ses paa Bag­ grund af de svære Tider for Land og Rige. Han oplevede baade 1814 og 1864, men hvor levende han end tog Del i Kri­ gen 1864, hvor ogsaa to af hans tre Sønner var med, stod dog 1814 med Adskillelsen fra Norge som den største Ulykke. Han følte fra hin Tid, da Danmark og Norge havde een Konge, virkeligt Landsmandskab med Nordmændene, blandt hvilke han ogsaa fandt sig saa hjemme, da han i Tredserne var der­ oppe for at lægge Varmeværk ind i nogle af deres Kirker. Og Tanken om, at de Norske maatte sulte, da de sædvanlige Korntilførsler udeblev, pinte Præstegaardens varmt fædrelands- sindede Beboere maaske mere end de Savn, bl. a. Kaffe og andre Kolonialvarer, de selv maatte paalægge sig. Men Har*) Fog, Fader til den senere ikke videre heldigt bekendte Redaktør af

sSandhedsfakten«, Jørgen D.s samtidige, om hvem Præsten ved hans Konfir­ mation skrev: De eo judicet alter 3: »Om ham maa en anden dømme«.