JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

33 Da kom der »endog lærde Mænds og Præsters Sønner«. Blandt disse nævnes Sønner af Rektor Hansen ved Ribe lærde Skole, af den reformerte Præst i Fredericia, Dalgas, af Oberst v. Smidt i Næstved og af P a s t o r D a lh o f f i Ønslev. For Resten var dette ikke noget saa nyt og mærkeligt i alt Fald i denne Landsdel, som det kunde synes efter de af Prof. Nyrop raadspurgte Kilder. I »Falsters Gejstligheds Historie« af Barfod finder vi adskillige Eksempler paa, at Præstesønner blev Haandværkere. Pastor Lund i Storehedinge satte sin i 1711 fødte Søn i Guldsmedlære; ja fra Ønslev Præstegaard var der omtr. hun­ drede Aar før udgaaet en Guldsmed. 2 af Schrøder i Torkild- strups Sønner blev Kandestøbere, 3 Sønner af Buch i Stubbe- kjøbing kom til forskelligt Haandværk, ligeledes 3 af Blædels Sønner samme Steds. Nyrop, hvis Søn og Sønnesøn har ud­ rettet saa meget i videnskabelig Industri og industriel Viden­ skab, var paa samme Tid (1804—32) Sognepræst i N. Vedby og N. Alslev. Præsten Brun i Vaalse havde 6 Sønner, hvoraf der blev 1 Theolog, 1 Jurist, 1 Mediciner, 1 Urmager, 1 Typo­ graf og 1 Snedker. Saaledes, med en enkelt Præst blandt alle andre Stillinger — fra P. Dalhoffs Præstegaard udgik jo ogsaa en Præst, Sønnen Peder, mellem 4 Haandværkere — , finder vi det ret almindeligt. Det er da ogsaa det sædvanlige, at der i en Børneflok er forskellige Gaver, saaledes at Haandens Arbejde overvejende er lagt til Rette for nogle, men Aandens for andre, ikke som om hine behøver at være de mindre begavede, men kun, at Gaverne gaar i forskellig Retning: det konkret-praktiske for den ene, det abstrakt-theoretiske for den anden. Den ene skal drives til Bogen, den anden skal trækkes fra den. Sønnen Peder har vel været af den sidste Slags, siden han alene blev »holdt til Bogen«; men der er næppe noget, der peger paa, at han har raget op over sine Brødre, selv om han har været en hæderlig Mand i sin Gerning. Kun eet Træk kendes fra hans Præsteliv; det vidner til hans Fordel. Hans Embedsbroder, se­ nere Provst Nielsen til Oure og Vejstrup, mødte ham en Søn­ dag, da han kom kørende hjem fra Landsognet og skiftede et Par Ord med ham om sin Prædiken. »I Dag har jeg kun holdt en Tale!« lød det mismodige Gensvar; han mente i Utilfredshed Dalhoff. 3