JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

32 Lethed, hvormed han som ældre klarede alle Slags gordiske Knuder, har han vel ogsaa allerede viist noget af som Dreng, saaledes som han altid kunde faa Pigernes Rokke til igen at gaa, naar der var noget i Stykker med dem, ja næppe engang veg tilbage for at pille et Ur fra hinanden, naar det stod. At saa den tilfældige Mangel paa Trang til en Urmagerlærling bragte ham ind paa et Guldsmedeværksted, saa han senere sna­ rere som en Styrelse, der gav ham Lejlighed til at bruge begge sine Hovedtalenter, det mekaniske og det kunstneriske, med Udgangspunkt fra det samme Fag. At hans Fader lod ham blive Haandværker, var ogsaa i god Overensstemmelse med, at han 6 Aar før havde sat sin æld­ ste Søn Knud (f. 1794) i Gørtlerlære og 2 Aar før den 3die Søn Nicolai (f. 1798) i Snedkerlære, ligesom han senere lod sin yngste Søn Herlov (f. 1806) komme i Gørtlerlære hos den ældste Broder. Det var da sikkert heller ikke blot for at høre paa sin næstældste Søns Studentereksamen, han tog ind til Hovedsta­ den, men vel ogsaa for at se, hvordan det gik de andre, og da navnlig for at finde et godt Lærested for sin mekanisk begavede Søn. Og alt dette saa meget mere, som han havde bundet sig selv dertil ved et frivilligt Løfte. I C. Nyrops »Bidrag til Dansk Haandværker-Undervisnings Historie« læser vi om, hvorledes Haandværksstanden bl. a. ved Lavsvæsenets Skyld var kommet i Forfald og Ringeagt allerede gennem det 17de Aarhundrede, saa at, efter en Udtalelse fra 1762, »ingen formuende Mand, som søger at gøre sine Børns Lykke, vil opofre dem til Haandvær- ket; thi han vil ikke se dem i Læretiden pryglede brune og blaa eller hele Dagen stryge paa Gaderne og forrette Pligtkarle- og Haandlangerarbejde eller ved Midnatstid finde dem liggende paa Trapperne for at oppebie nogle ryggesløse Menneskers Hjemkomst«. Men de menneskeagtende og -højnende Bestræ­ belser, der mod Aarhundredets Slutning udrettede saa store Ting til Bondestandens Frigørelse, kom ogsaa Haandværkerne til gode, især efter at »Selskabet for unge Haandværkeres Dan­ nelse« af 1793, som havde udkastet Planer til en bedre Lær­ linge-Undervisning, i 1802 var blevet fornyet i »Selskabet for Haandværksstandens Forædling«, der tilbød at være Medlemmer o. a. til Hjælp med at sætte deres Sønner i Lære hos gode Mestre.