JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

29 alle Kviste og Grene af, saa at Stammen blev ene tilbage. Den Behandling havde Træerne nok ikke godt af. Biavl og Frugttræpodning var jo agrariske Idrætter, hvori han, som i de fleste Ting, han gav sig af med, udviste Vilje­ kraft og derved vunden Duelighed. Her laa ogsaa hans Lyst. Han vilde have været Gartner, som han mange Gange senere har sagt, og hvortil han ogsaa har godtgjort sin Ret ved at øve Gartneri som Fritidssyssel og stundum lidt mere i omtrent hele den anden Halvdel af sit Liv, deriblandt ogsaa de sidste Aar, helt op imod de 90. Alligevel er det jo ikke som Havedyrker, han har vundet et Navn, selv om han har været blandt de første til at indføre enkelte Køkkenurter — Tomater (pomi d ’amore kaldte han dem ofte med deres italienske Navn), Rhabarber, mangfoldige Slags Bønner — i Danmark. Nej, det er som Haandværkets og Indu­ striens Mand. Hvorledes kom han da ind paa denne Vej, hvor han i flere Retninger kom til at udrette noget virkeligt frem­ ragende og banebrydende? Han har selv givet et skriftligt Svar paa det Spørgsmaal. Men inden vi fremfører dette Svar, maa vi gøre opmærksom paa, at han jo netop ikke var Pennens Mand. Den Kunst at forme Tankerne i Ord, at pusle dermed og rette derpaa, indtil hver Tanke finder sit rette Udtryk, har han aldrig lagt sig efter. Man vil vel i det hele finde i de Breve fra ham, som denne Livsskildring vil meddele, en god, naturlig Stil, som siger, hvad han mener. Men hvad der egenlig boer i hans Sjæl, det har han langt bedre kunnet udtrykke med Blyant, Punsel og Gravstikke. Alene Folderne paa Christian den IV’s Knæ, som han staar i Roskilde Domkirke, eller de fineste Ansigtstræk i Thorvaldsens Buste i Frue Kirke eller atter en Hank paa en Kande til huslig Brug, de kan bedre bevise, at Haandværk og Kunstindustri var hans rette Plads, end den Forklaring, han skriftlig kunde give, tilmed i den høje Alder (omtr. 88 Aar), som ogsaa betegnes ved Overskriften »Mit sidste Ord til Haandværkerstanden «. Allige­ vel vil man med Ærbødighed lytte til denne Redegørelse, hvoraf vi paa dette Sted dog kun meddeler Begyndelsen, indtil Lære- aarene. »Naar jeg vil forklare min Mening om Haandværkerens