JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

23 »Med sin Flid og Duelighed i Studeringer forener han en dydig, stille og velanstændig Opførsel«. Af særlig Betydning er vel det Lov, han faar fra Skibene, hvis lille Verden dog maa kunne lære hverandre ret godt at kende: Han har »i Levned og Lær­ dom vist sig saaledes, som det hans Embede og Stand tilhører«; >:elsket og agtet af enhver ombord«; »en af de faa, der fortje­ ner en ganske fortrinlig Attention af de ophøjede, i hvis Magt det staar at belønne Fortjenester værdigen, i det de gavne Staten tillige«; »en retskaffen og værdig Præst, der lever vel og lærer vel«. Biskop Balle kan 1791 samle disse Lovord: »Hans grundige og opbyggelige Foredrag paa Prædikestolen have alle­ vegne i hans Tjeneste erhvervet ham Bifald og Agtelse, ligesom han og formedelst sit gode Forhold er bleven yndet og elsket«. — En Dame, der havde kendt ham i hans Ungdom, sagde siden som en stor Bos til hans Søn Jørgen: »De ligner Deres Fader, De har Agtelse for Kvinden!« Men han fortalte selv til den samme Søn, at han midt i sin flittigste Tid gerne en Aften om Ugen besøgte en Keglebane i Lille Kongensgade, formodenlig i en Klubhave, hvor han var med til at spille sin »Pot« og gjorde det saa flinkt efter sin Barndoms Øvelse paa Landet, at han ofte kunde spise frit til Aften. Pietismen havde med sit: »Ikke Lære, men Liv!« rettet den gamle Orthodoxisme, der ofte syntes at sætte Læren over alt. Men med det samme Valgsprog dannede den en Overgang til en Rationalisme, for hvilken Læren, Dogmerne, var noget ligegyldigt eller da underordnet. Begge glemte de, at Livet dog tilsidst udspringer af Læren, Ordet, Troen. Ønslev Præsten kunde vel have adskilligt at indvende eller forklare paa sin Vis; men han satte »Ordet«, Bibelen, højt; baade hans filologi­ ske og æsthetiske Sans maatte allerede lære ham det. Paa Præ­ dikestolen læste han ofte i Stedet for blot det fastsatte Læse­ stykke hele det paagældende Kapitel for at vise Sammenhæng og Tankegang og saaledes give et historisk Billede, der kunde fastholde Hovedsagen i Tilhørernes Hoved og Hjerte. Og naar han underviste sine Konfirmander, deriblandt ogsaa jo ikke sjældent sine egne Børn, var det ham særligt om at gøre at stille Kristus frem for dem og saa spørge: »Var han en Løgner og Bedrager? eller var han vel en Sværmer? Nej, det kan intet