JørgenBalthasarDalhoff_1915_I
19 gennem Køkkenet, hvis Størrelse var afpasset efter de mange Munde, her skulde mættes. Stuerne har den for Datiden gode Højde af 4Va Alen, Køkkenet er endog 5. En senere Behoer har nedrevet Laden og den ene Ende af Staldbygningen, da det meste af Jorden var solgt fra, taget Kvistene bort og lagt de tilsvarende Værelser i Forlængelse af Stuehuset, som derved er blevet hele 75 Alen langt, hvoraf de sidste c. 25 Alen har en Midtgang som paa et Hotel, men kun 5 Kvarter bred. Den eneste Ændring, man kan billige, er, at den nye Gavl har faaet teglhængt Tag, saa at man kan slippe ud ad den snævre Gang,
Indskriften over Stalddøren. naar ved Ildsvaade det brændende nedfaldne Halmtag skulde spærre alle andre Udgange. Haven er vel en halvtredje Td. L. stor, en mægtig Tumle plads, men ogsaa en god Arbejdslejlighed for en opvoksende Ungdom. Ogsaa om senere Tider har den Minder. Johannes Fibiger, Dalhoffs tredje Eftermand, selv Digter og fin Kender bl. a. af persisk Digtekunst, har malet en stor Læskærm med et morsomt Dyrebillede. Et Kastanietræ paa en lille Holm er plantet som Frihedstræ den 5te Juni 1849, og Mørk Hansen, en af Grundlovsfædrene, har her i sin Faders Præstegaard holdt Raad med Orla Lehmann, Balthazar Christensen og flere Poli tikere. Men fra P. Dalhoffs Tid staar i hvert Fald et Graven- stentræ udenfor Havestuen, et vældigt Valnøddetræ tæt derved, et Lindetræ paa en Kæmpehøj (?) og en Naur i den ganske usædvanlige Højde af næsten 50 Fod. Desuden er her Mængder af andre Løv- og Naaletræer og rigeligt med Frugttræer og 2 *
Made with FlippingBook