JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

16 den nu gamle Peter Schæfer (eller Schæffer, som Navnet ogsaa skrives). 1776 dimitterede Rektor Benzon ham til Universitetet med godt Vidnesbyrd. Foruden første Eksamen umiddelbart efter og fiolosofisk Eksamen næste Aar tog han 1780 den større filologiske Eksamen med laud. og 1782 den theologiske med haud.1). At have begge disse Prøver var heller ikke dengang almindeligt, men at han tog den filologiske Prøve først og med bedst Karakter peger vel ogsaa i Retning af, hvor hans sær­ lige Dygtighed laa, nemlig i L a tin e n . Han blev og forblev til sin Død en af den Tids ypperste latinske Digtere, især berøm­ met for et stort Festdigt, Garmen seculare, udgivet 1817 til Minde om Reformationens Begyndelse 31. Oktober 1517. Men ogsaa ellers gav han sine Bidrag med til Jubilæumsfester o. lign. ved Æresdigte paa Latin i Adresseavisen, ligesom han ogsaa skiftede latinske Rimbreve med sin ypperste Konkurrent paa dette Omraade, hans Ven og Nabopræst Bierring. »Laus ta- bacci«, Tobakkens Pris, viser ham som en Efterfølger af sin Fader, om end næppe i udskejende Grad, ligesom han, paa det eneste Billede, vi ejer af ham, en Silhuet, ses med Mer­ skumspiben i Mund og Haand. — Den stadige Syslen med det latinske Sprog har dog aabenbart ikke, som det nok kunde, ført ham ind paa noget kunstlet og eftergjort i Tale og Skrift; derom bærer de Brudstykker af hans Breve, som her skal med­ deles, tilstrækkeligt Vidnesbyrd. Han forstod at lukke Latinen inde, naar han ikke mere havde Brug for den, og være dansk og tale dansk mellem Danske. Man kunde spørge, hvorledes den fattige Degns Søn kunde faa Raad til saa vidtgaaende Studier. Familie-Forbindelsen med Frederiksborg, der skaffede ham fast Ophold der, førte ogsaa Studenten til privilegeret femaarigt Ophold paa Regensen, og dette atter til Borchs Kollegium (1782-—84). En anden Frænde, selve Statsminister Guldberg, hvis Moder var Søskendebarn til hans Moder, har ogsaa, skriver hans Fader, »i flere Aar bevist min Søn meget godt, mest af Arve-Prinsens particulære Kasse«. 1784 i Efteraaret blev han »Hører« i Vordingborg. »I ham var Skolen«, hedder det i en samtidig Meddelelse, »saa heldig at

*) Ved den hom iletiske Prøve (Prædiken) fik han dog laud.