JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

190

Paris d. 30. Juli 1837.

»Kære Kone! Du h a r efter m it sidste Brev sku llet ventet Brev fra mig for 8 Dage siden, th i da troede jeg, at vi var rejst herfra, m en jeg h a r væ ret syg, og derfor h a r vi m aa tte t vente 8 Dage. Naar jeg und tager T andp inen og den daarlige Haand, h a r jeg in d ­ vendig befundet m ig særdeles vel den hele T id i Udlandet, og især h a r jeg bestandig sørget for, at jeg ikke skulde faa m in Mave fordæ rvet; m en dog skulde det ske den samm e Dag, som jeg løb for at faa vores Passe i S tand; jeg tro r, et S tykke Melon gav Anledning dertil, og for megen Anstrengelse fo rvæ r­ rede det. I seks Dage h a r jeg h a ft en overordentlig D iaré og In flamm ation i Maven og m aatte d rikke ko ld t Vand hele D a­ gen. P a a tred je Dagen var jeg saa m at, at jeg næppe kunde gaa, og det h a r pillet mig dygtig af. Schwartz h a r m aa tte t løbe Æ rin d er for mig, og H jo rt havde den Bestilling at varm e Ser­ vietter i Kam inen. Nu er alt godt igen, og paa Søndag den 1ste Aug. rejser vi til Bryssel. Vi havde i Forvejen ondt ved at bestemm e os, om vi skulde blive denne Uge for at se Julifesten, m en vare dog bievne enige om at rejse, da ingen af os synes m ere om Parisernes F jas. Den første Festdag blev til intet, da Kongen ikke m ere tør lade sig se ved Revuen; den anden, som er Sørgefest, laa jeg endnu eller rokkede i m it Kammer, m en igaar, som var den tredie, fik jeg Lov at gaa ud og saa det vigtigste, hvilket jeg vil beskrive Dig lidt, for at Du ikke skal sige, at jeg aldrig h a r skreven Dig sligt til. P a a et S tykke af Seinen, der er saa bred mellem B redderne som Kongens Nytorv og nogle Tusind Skrid t lang, blev holdt alle Sorter Øvelser, som var ret smukt. Fø rst roede en Del Baade om Kap. Dernæ st var der paa et sto rt Skib anlagt a d ­ skillige Stænger saa store som Master paa sk raa ud over V an­ det, hv o rpaa m an skulde gaa ud til Enden; and re Stænger vare ind sm u rte med Sæbe, som de skulde k latre op paa; n a a r en naaede Maalet, blev der skudt, og h an fik en P ræm ie. Tværs over Skibet laa en lang Bjælke sk ra a t nedad mod Vandet; paa den laa der en Saddel, som ved en Mekanik blev truk k en op, m en løb let ned ad; paa denne satte Vædderne1) sig med et

') De væddende.