JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

182 Knapper, og Schrøder h a r faaet 2 Dus. F o rstkn app e r. H an bragte m ig en H ilsen fra Dig, at Du Lørdag Morgen Kl. 4 ly k ­ kelig var ankomm en til Kiel. T irsdag 9. Jeg h a r i Aften været paa Komedie i Mad. Eckerts P lads og set Svend Dyrings Hus, som forskaffede mig en stor Nydelse. — Idag Onsdag h a r Eibes væ ret hos m ig; vi gik os en god Tur, da Vejret nu syntes at blive sm u k t......... D. 17. Da jeg befrygtede, at det vilde blive altfo r træ ttende for Dig at læse enhver Ubetydelighed, som jeg hver Dag k an have at skrive om, saa h a r jeg her slaaet flere Dage samm en og vil nu fortæ lle Dig, hvorledes vi h a r tilb rag t P in tse hellige Dage; de vare meget triste, eftersom det uafladelig regnede næ ­ sten begge Dage, saa at m an slet ikke kunde spasere. I Søn­ dags var T rine og Ilerlov og Sophie hos mig, og i Mandags vare vi alle nede i B redgaden; i Gaar havde vi den første Som­ m erdag, og vi benyttede den ogsaa: jeg og alle Børnene tillige med dem fra Bredgaden og Eibes vare alle ude pa a K irkegaar- den, og Børnene morede dem særdeles1) . Igaar ætsede de Kruset, og det gik meget godt; men jeg er uventet komm et lidt i Penge- forlegenhed, da vi ikke h a r Sølv nok til H anken, og da jeg idag sendte Bud til Scavenius, var h an rejst paa L andet og kom først hjem om 8te Dage. D. 20. Jeg havde igaar halvvejs ventet Brev fra Dig, men der kom intet, og jeg længes dog saa meget efter a t hø re noget fra Dig, m in kæ re Mand; jeg er allerede saa bekym ret for Din Helsen. Idag er Svanen [den støbte] spaseret hen i Kongens Hauge, m en den bliver ikke op sat førend sidst i næ ste Uge; indtil den Tid staa r den hos Gartneren. D. 12. I dette Ø jeblik modtog jeg Dit kæ re Brev fra London. . . . . Det glæder mig saa uendeligt at høre, at Du h a r det saa godt og h a r h a ft saa behagelig en Rejse, m en ret længe syntes Du vist ikke om at være i L ondon Jeg gik selv i Morges hen til Scavenius, men h an var endnu ikke komm et h jem ; jeg gik da hen til Levin og fik 20 Lod til, som h an meget bered ­ villig lod mig faa. Vi kunde ikke opsæ tte det længere, eftersom x) Vore venlige Have-Kirkegaarde har jo intet afskrækkende, navnlig ikke for Børnene. Det var da heller ikke noget særegent for d e n n e Fami­ lie, at de lagde deres Spaseretur til Børnenes Morskah herud. Jf. S. 96.