JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

170 ting til Sybord og Toiletbord, pyntelige, især med O rnam en ter af hjem lige Blomster, letforstaaelige og fornøjelige for Ungdom ­ men at sysle m ed og læ re af. Akadem iet viste barn ogsaa her den Opmæ rksom hed at afkøbe h am 30 E k sem p larer af de sam lede Blade. Det var ligeledes paa Akadem iets Anbefaling, h an fik et betydeligt T ilskud af Fondet »in usus publicos« til en længere Rejse i 1837 6. Maj 1837. Aften Kl. 8. Hamburg. »Kæreste bedste Kone! Rejsen gik særdeles behageligt; vi kom om Morgenen Kl. 41/2 til Kiel. Kl. 6 gik Diligencen, som vi skulde have væ ret m ed; m en da jeg endelig vilde besøge Høpfner, m aatte vi blive. Kl. 7 gik vi til ham . H an lod fø rst noget træven, m en saa foræ rede jeg h am et Hefte af m ine Tegninger, og siden viste h an os meget beredvillig. Hans Væ rksted er særdeles h e n ­ sigtsmæssigt indrettet, og især interesserede han s hyd rau liske P resse m ig meget. Det er han s egen Opfindelse, m en h an h a r ogsaa gjort 3, førend den blev god; ved at pum pe en Pægel Vand ind presser m an den største P resen terbakke. H an h a r derm ed sprængt flere tykke Jæ rnp lad e r paa flere Hund rede U Vægt. Jeg h a r tegnet den af. Her i H am burg h a r m an gjort flere saadanne nylig, hvo rib land t en, der h a r en Million S s K raft til at presse Hø samm en med for at sende til de sydlige Lande; den koster 5000 $ . D. 8de. Jeg h a r i Dag væ ret hos G raveuren og Presseren P ern er, som gør alt det, som komm er til K. Det gik mig næ sten lige som i B erlin1) ; h an vidste m it Navn, saa sn art h an saa mig, og fortalte, at h an havde m ine Mønsterkort, sam t a t h an hver Dag havde ventet mig. Vi fik altsaa ikke a t se, hvad vi ønskede2). Im idlertid h a r jeg dog tegnet et Valseværk af, som jeg saa hos ham . — Lad Julius (Læredreng) vide, at jeg ikke tak k e r h am for han s S juskeri med at sam le mig m ine Tegninger, th i skøn t h an forsikrede mig, at jeg havde *) Paa Rejsen i 1835, hvis Formaal vi heraf kan skønne. 2) Netop overfor Fagfæller og sagkyndige er der jo størst Grund til at holde tilbage.