JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

155 en hel Forhandling med Magistraten, som ikke straks kunde gaa ind paa saadanne Undtagelser fra de almindelige Lavs­ regler. Det viste sig da ogsaa, at han, trods den forholdsvis store Rummelighed, der ved »allerhøjeste« Indflydelser — vi gætter næppe uret ved at tænke paa Prins Christian — var givet ham, dog kunde løbe Panden imod Muren, da »Spore- magerlavet« lagde Sag imod ham, fordi hans Fabrik greb ind i deres Næring, og han tabte Sagen, der var ført helt op til Højesteret. Der havde dog i hans Bevilling været en Hage, hvorpaa en saadan Indsigelse kunde hænges af et Lav, der siden er gaaet aldeles ud af Verden. Til Butikken i Lille Kongensgade hørte baade et Værk­ sted og en lille Beboelseslejlighed, saa at baade det ene og det andet kunde passes fra Hjemmet, naar de var to om det. Hvad mangen Haandværkssvend har sandet, at Mand og Hu­ stru klarer sig bedre med den samme Indtægt end Mand alene, maatte ogsaa gælde et nøjsomt og flittigt Mesterpar. Den 28. Oktober 1829 blev da Jørgen Balthasar Dalhoff og Wilhelmine Henriette Hannschke ægteviede i Reformert Kirke af dens tyske Præst Pastor Hamburger. Vi veed, at Bruden var i hvid Kjole med det korte Liv og Pufærmerne, som hørte Empire­ tiden til. Vi maa derimod gætte, hvorledes det gik med Bryl­ luppet. Sandsynligvis et lille hyggeligt Selskab i Springgade 10, hvor saa baade Sengene og Skrædderbordet har været flyt­ tede ud af den største Stue. Denne Gang har vi ingen Edvard til at fortælle derom; han kom aldrig mere hjem, blev aldrig helbredet for sin gruelige Sygdom — Ringorme kaldte de den for — og døde en sørgelig, ensom Død i Udlandet. Men i det beskedne Hjem i Lille Kongensgade var der Lykke og Fred, Sammenhold i Arbejde og Hvile, i gode og i onde Dage. Hvad de havde lovet hinanden i deres Breve, det holdt de i Livet selv, og Troskaben er dog den egenlige Kærne i Kærligheden, det, der adskiller denne fra Egenkærligheden, som i Virkeligheden har en Hovedpart i megen saakaldet »Kær­ lighed«. Som vi vil faa at se af de senere Breve, var deres Hjem ogsaa meget langt fra at være et Dukkehjem, hvor Hustruen er en Luksusvare, en Pyntegenstand. Det var til fælles Ar