JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

154 Og efter at han sin Ed om Huldskab, Lydighed og anden Pligt, som han H a n s K o n g e lig e M a j e s t æ t , vor allernaadigste A r v e - K o n g e og H e rr e , det K o n g e lig e A r v e -H u s , denne Stads Magistrat og sine Medborgere, er skyldig at bevise, havde af­ lagt, er han bleven antaget til Borger her i Staden, saa at han sin Næring med lige Rettighed, som andre hans Medborgere Guldsmedemestre i Lauget, her i Staden, kan søge og nyde.« — Hvordan mon han er kommet igennem det med den Ed, han her skulde aflægge? Mange Aar efter var han indkaldt som Vidne ved en Retssag om Grænsen for »Rolighedsdal« ved Kalk­ brænderivejen, som Glades havde ejet, og hvor han havde fær­ dedes meget. Han var ret vis paa, hvordan Sagen forholdt sig, men da han ikke dristede sig til at aflægge Ed paa sit Vidnesbyrd, blev der næppe taget Hensyn dertil. Hans Børn forstod det, som om han aldrig havde aflagt Ed; men maaske han har set anderledes paa en Embeds- eller Borgered, der kun i Almindelighed udtrykker en ærlig Bestræbelse for noget, som man er fuldt villig til, medens man jo ved Vidneeden skal indestaa for,at en for længe siden oplevet og delvis glemt Sag forholdt sig netop saaog saa. Paa det vigtigste Sted, der ikke som det øvrige forud er trykt, lød hans Borgerbrev anderledes end det sædvanlige: at han fremkom med et Mesterstykke, der var blevet prøvet og antaget. Det kunde maaskesynes overflødigt at kræve et saa- dant af den, der allerede som Oldermandens Dreng havde hjulpet Mestre gennem Prøven, og som siden havde fremstillet Genstande, der gik langt ud over en almindelig Haandværks- mesters Kunnen. I sin Ansøgning om Fritagelse for at gøre Mesterstykke henviser han ogsaa særlig til de 8 Kandelabre, han havde gjort til de kongelige Slotte, og til Guldsværdet. Om Fæstet til dette skriver Professorerne C. W. Eckersberg og J. L. Lund, at det »med Hensyn til Renhed og Skønhed i Formerne, som i det hele, er saa fortrinlig udført, at dette Arbejde vist maa kunne anses som et af Nutidens skønneste Kunstflidsprodukter i Danmark.« Alligevel skulde der »et aller­ højeste Reskript« til for at fritage ham derfor. Og den Be­ stemmelse heri, som udvidede Omraadet for hans Virke ogsaa til andre, »mindre ædle« Metaller, havde givet Anledning til