JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

151 Det var et indholdsrigt Brev! har Modtageren sagt, og det samme siger vi. Knud var — for at begynde med det sidste — altsaa kommet til en Afgørelse; Brylluppet blev dog først næste Aar. At ogsaaen saadan Afgørelse som Brylluppets Tidspunkt bliver truffet efter uegennyttige Bevæggrunde, for­ visses vi endnu om ved at læse, hvad Jørgen sladrer af Skole 0111 ham. Høstakken ved Valby hører hjemme i en Fodtur, Nicolai og Jørgen som unge Svende foretog til Møen, hvorfra de vendte hjem paa eet Døgn de c. 12 Mil fra Kallehave, men kom da ogsaa for sent til at slippe ind ad Kjøbenhavns vellukkede Porte og maatte tage til Takke med Nattelejet under aaben Himmel og om Morgenen bruge Damhussøen til Barberspejl for ikke at komme stubskæggede paa Værkstedet. Naar »vi« i Jørgens Beskrivelse er ham og Knud, maa »de gode Piger, Livets Zir og Opmuntring« sikkert være Mine Hanuschke og Thrine Gerbert, hvis hemmelige Forlovelse med Knud han henpeger paa som endog mindre passende for dennes Stilling som anset, ældre Mester og Officer ved Borgervæbnin­ gen. Det kunde dog være vanskeligt nok at bevare Hemme­ ligheden, naar de gik hjem gennem Vesterport og den dengang om Hverdagene ret øde Frederiksberggade, hvor alene to spa- serende Par godt kunde vække Opmærksomhed. Og nu Jørgen, der har faaet sin egen Butik og begyndt sin egen Forretning! Siden han endnu laaner Knuds Svende, maa Adskillelsen, som man kunde vente, være foregaaet i største Venskabelighed. Naar Jørgen allerede paa Rejsen havde er­ klæret, at han ikke mere vilde have Kondition, altsaa arbejde for andre, var det i rigtig Erkendelse af de Evner som ogsaa de Opgaver, der var betroet ham, og som ikke engang kunde komme til ret Udfoldelse i Fællesskabet med hans Ven og Broder. Han maatte virke i fuld Selvstændighed. Det ser vi ogsaa af den »Maskine til at presse store tykke Sølvarbejder paa«, som han havde mellem Hænderne, og hvorpaa han havde taget sit første Patent. Da han snusede omkring i Hof­ juveler Wageners »Maskinstue«, har han set, hvad man havde, og kunde da ogsaa vide, hvad man ikke havde. Hans »meka­ niske Talent« rørte sig da, som saa mange Gange siden, lil