JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

146 Den senere Probermester Hinnerup1) skriver til ham fra Berlin 19de Nov. 1828: »Kære Hr. Dalhoff! Hvor meget jeg er Dem forbunden for de Undervisninger, De har skænket mig og for de gode Anbe­ falinger hertil, ønsker jeg mig Lejlighed til at udvise, og skønt Deres Vejledninger daglig bliver mig vigtigere, saa haaber jeg dog derved at kunne bidrage til vort fælles Held i Fremtiden, som Deres værdige Debitor. Pir. Glanz . . . . har tilbudt at ville forskaffe Dem saa meget Formsand, som De ønsker. Hr. Hoyer beder om at indlægge sin Compliment. Efter hans Ønske boer jeg nu hos hans Moder; jeg fandt i ham en Dem værdig Ven.......... Professor Wichmann glædede sig meget, da jeg fortalte ham, at De nu er Lærer ved Kjøbenhavns Akademi; han op­ bevarer to Ploveder, som De har modelleret, som en kær Erin­ dring. Min Tid deler jeg nu til Øvelser i Sprog, Tegning, Model­ lering, Ciselering og technologiske Studier.« Saa vil han til Wien over Leipzig, Augsburg o. s. v. »De Fordele, v i af denne Tur kunne høste, som muligen have unddraget sig Deres Op­ mærksomhed, beder jeg, De ville have den Godhed at tilmelde m ig........... Deres forbundne Ven P. K. Hinnerup.« Endnu mere maatte jo den yngste Broder, Herlov Dalhoff, føle Vejen banet, da han, efter at have arbejdet nogle Aar hos sin Læremester Knud, kom til Berlin. Anden Dags Formiddag træder han ind til Glanz, Direktøren for det Kongelige Kunst­ støberi. »Saa saare jeg kom indenfor Døren og havde endnu ikke talt et Ord, sagde han straks, at jeg var en Dalhoff, og var mig særdeles forekommen, gik med mig omkring paa alle Værk­ stederne, Kontoret og Oplaget, hvor de har det færdige Arbejde; der var mange dejlige Ting af støbt Jærn og Metal, som jeg x) Peter Reimer Hinnerup f. 1803, Guldsmedsvend fra Randers, Mønt- guardein 1836—60 og Stadsguardein (Probermester) i KjøBenliavn 1840—63, udgav 1839 en udførlig »Haandbog for Juvelerere, Guld- og Sølvarbejdere«.