JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

144 nerva og Løven tænker jeg at gøre som en svag Kamis; men den anden Kant, som løber langs opad og støder til de Orna­ menter, Du selv vilde gøre, begriber jeg ikke, hvorledes Du vil gøre; den kunde være lidt rundlig; men da den udvendige brede Kant bliver rundlig, vil det se flovt ud; den udvendige maatte da have en skarp Kant og poleres, og den anden mat. Hanne er saa glad, at jeg nu kan blive til Auktionen, som er fastsat til sidst i denne Maaned1) ; hun flytter da straks i sit Hus, og jeg kommer til Kbh. Vi har i disse Dage haft nok at bestille med at ordne og skrive op alt, hvad der skal sælges. Der bliver solgt en Del simple Sengklæder, i Fald Du vil have nogen. Jeg fik i Gaar et ganske forstyrret Brev fra Faster. Der var ingen Navn under og hele Brevet handlede kuns om, at hun netop havde været fra Forstanden, men nu atter havde faaet den. Du maa ret takke hende for de tilsendte Kartofler o. s. v. og tillige bede hende ikke tage sig Verden saa nær, da hun ikke kan taale det. Mine, Mutter og fl. beder at hilse Dig ret flittigt, og jeg beder hilse alle gode Venner, først og sidst i Springgaden; del gør mig endnu ondt, at Sophie ikke kom med. Din Ven og Broder J. B. Dalhoff.« Disse Breve viser jo ret, hvor nøje Samarbejdet var mellem de to Brødre, som stod i et saa inderligt Forhold af iVgtelse og Kærlighed til hinanden. Hvad der i dette Tilfælde kom ud af deres Samvirken, har ogsaa Navn af noget af det ypperste, dansk Haandværkskunst har ydet -— et Guldsværd er jo ogsaa en ret enestaaende Opgave! — Jørgen var, som vi veed, ikke uvant med eller ked af at arbejde med Hammer og Fil eller Punsler i Ønslev Præstegaard, selv om han skulde bruge Trappestenen til Ambolt og Skorstenen i Køkkenet som Esse; *) Enken sad i uskiftet Bo. Paa sit Dødsleje havde Præsten kaldt sine tilstedeværende Børn og bedt dem unde Hanne og de to smaa Piger, hvad der maatte komme af Boet. Sønnen i Amerika svarer, at vilde nogen modsætte sig det, skulde hun blot komme over til ham; der blev nok Brød til hende og de smaa. Sønnen Peter nærede størst Betænkelighed, da han havde en. som det synes, ikke helt uberettiget Mistillid til hendes økonomiske Evne.