JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

141 fra denne b an d t dem endnu nøjere sammen. Men de dybeste Ind tryk ventede h am jo i Mødet med sin tilkommende Brud. De h a r væ ret for h inanden som paany fødte: Mindet og Bille­ det faa r Liv, Kæ rligheden, der er blevet næ ret og er vokset saa skønt gennem T ankeudvekslinger i Brevene, faar dog en helt anden V irkelighed ved det personlige Møde. Vi veed ikke en­ gang, hvor dette Møde h a r fundet Sted, 0111 hun, som hun havde tænkt, kom til Hovedstaden, eller snarere han har gjort et ko rt Besøg i Ønslev. Saa meget m indre skal vi forsøge at skildre det. Men vi vilde kende meget lidt til dem, hvis vi tænkte os, at de længe svæ rm ede om hinanden i et uvirksom t Stemnings­ liv. Netop ogsaa for at de kunde komme rigtigt sammen, m aatte der arbejdes, vindes en Stilling og et Udkomme. J ø r­ gens Takkebesøg hos sine Velyndere, helt op til Prins Christian, m aatte jo ogsaa hane Vej for F rem tidsplanerne. Den 3die Nov. vedtager Kunstakadem iet a t ansætte ham paa Prøve som Læ rer i Modellering, hvilken Stilling netop blev ledig. F o r de to M aaneder ydes ham ved Januar-Forsam lingen 14de Jan . 1828 et Gratiale af 20 Rbd. og Lønnen sættes fore­ løbig til 100 Rbd. aarlig. Det var noget, men der skulde mere til. Efter Indholdet af Brevene mellem de to Brødre forstaar vi, at det Kompagniskab, som var begyndt inden Rejsen og i Grunden fortsat under hele Rejsen, nu blev fornyet. I de større Arbejder, som Knud havde for F rue Kirke, Christiansborg Slot og det ene Palæ paa Amalienborg, fik Jørgen ogsaa sin Del. Godt et halv t Aar efter Jørgens H jemkom st træffer vi ham i Ønslev P ræ stegaard, hvor Enken h a r »Naadensaar« efter sin Mand, og hvor W ilhelm ine endnu er og hjæ lper hende med at opfostre de faderløse Smaapiger. Det er dog ikke bare for det gode, h an er derovre; h an h a r skrantet ret alvorligt, maaske endnu E ftersmæk fra de Sygdomme, han h a r gennemgaaet i Rom. Da de to B rødre ikke er sammen, m aa de skrive til h inan ­ den. I Knuds første Brev, skrevet paa hans 33aarige Fødsels­ dag, den 28. Jun i 1828, læser vi: ». . . . Jeg h a r paataget mig at forfærdige det Guldsværd,