JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

137 overfor liggende Kehl i Stedet for ad Køln til Berlin, lige saa lidt. Maaske h a r der væ ret noget under Vejs, som han gerne skulde se. Selvfølgelig h a r h an b rug t sin Tid og sine Øjne, hvor h an er komm et frem ; m en der er ingen Steder blevet læn­ gere Ophold til at skrive og modtage Breve undtagen i Paris de fire Uger fra 8. August til 5. September. Dette Ophold blev af den største Betydning for hele hans Liv. I P aris havde h an sit Damaskus, ikke ju st i religiøs Hen­ seende, — han s kristelige Udvikling gaar nogenlunde i een Linie Livet igennem — m en dog dybt indgribende i hele hans Tænke- m aade og Livssyn, og da navnlig i hans Frem tidsplan. Den 19de August var det sket, som de sidst modtagne Breve hjemm e fra havde ladet ham frygte: hans Fader var clød. Hvem der h a r væ ret hos ham paa det sidste foruden hans trofaste Hu stru, ved vi ikke, m en n a a r hans Svigerdatter endnu Aaret efter havde hjemm e i Præ stegaarden og h jalp Moderen med at opelske det nu faderløse Tvillingepar, h a r hun sikkert ogsaa holdt ud med hende i Plejen af den døende, idet hun opgav den i et Brev berø rte Tanke om at tage hort til Kjøbenhavn for at være til Stede ved Jørgens H jemkomst. Ved Faderens Leje kunde hun , som h an ogsaa havde skrevet, bedst vinde Sønnens T aknemm elighed og Kærlighed. Hvem der h a r væ ret til Stede ved Præstens Jordefærd den 23de August, veed vi heller ikke; men sikkert h a r der været mange flere at bespise i S torstuen og de and re Værelser end selv ved 70 Aars Festen. Af P rovst Steenstrups Tale kunde vi m aaske hø re en lille Prøve paa den Tids Veltalenhed: »Elsket var h an og m aatte være det: den Mildhed, der udbredte sig over han s hele Fæ rd — den Livlighed og Munter­ hed, der ledsagede h am med og i hans høje Alder — den Be­ levenhed og Artighed, der prydede hans Omgangs A,Tis og Maade, den F inhed, der kryd rede baade hans Alvor og hans Skemt . . . . det hulde og blide Forhold, h an stedse iagttog i sin huslige Kreds — den Gæstm ildhed, hvorm ed hans Hus stod aabent for alle, d er vare han s Omgang nogenlunde værdige — den Villig­ hed, hvorm ed han , selv alderstegen, endnu yndede og deltog i de unges Glæder . . . .