JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

133 som h a n hid til h a r gjort, Dine F jed lykkelig, og vær overbe­ vist, at jeg stedse skal være Din Dig elskende W ilhelm ine Hanuschke.«. *» Af det heri om talte Brev, som Faderen skrev til Nicolai, h a r Knud (?) taget en Afskrift, inden h an sendte det bort; han tænkte vel nok, at det var det sidste fra denne kære Flaand. »I Maj Maaned dette Aar blev P eter kaldet til Sognepræst for Mygind, Krogshæk og Skjørringe Menigheder1) i Aarhus Stift, et temmelig godt Kald med en god P ræ stegaard og i en sm uk Egn, næ r ved Randers og ikke langt fra Todberg. . W ilhelm ine H anuschke, Jørgens Forlovede, som ha r været her i 1V2 Aar, rejser nok h jem endnu i denne Sommer. Om Jørgen og han s mageløs in teressan te Rejse vil jeg overlade til andre at fortælle Dig Siden Ja n u a ri Maaned ha r jeg været og er endnu ynkelig plaget af Gigten, som h a r kastet sig paa de indvendige Dele, nem lig paa Mellemgulvet og nu henved 1/2 Aar foraarsaget m ig de heftigste Sm erter2). Al Medicin h a r været forgæves, og H aabet om Helbredelse er næsten opgivet. — Dog, m it Liv sta a r i den Almægtiges H aand. Hvor gerne jeg endog ønskede at leve for m in trofaste H u stru og hendes srnaa, tør jeg dog ikke k n u rre, n aa r Gud kalder mig. H an skyl­ der mig jo Intet. H an h a r skænket m ig Glæder nok i Livet, og den største af alle jo rd iske — Glæde af m ine Børn, ja i m in svage Alderdom skæ nket mig en saa tro fast Veninde, der med kærlig H aand h a r plejet mig, og især i afvigte Vinter vel 100 Gange h a r fo rlad t sin Seng og de kæ re smaa, for ved Gnid­ ning og anden H jæ lp at lind re m ine Smerter. — Med stor Vanskelighed h a r jeg ved gode Naboer faaet m it Emhede be­ styret, og jeg staar nu i Fæ rd med enten at søge om at faa Capelian eller at resignere. Det sidste var vel d et hedste, naar m an vilde tilstaa mig en anselig3) Pension. — Med utrolig x) Det er et af de ikke ret mange tresognede Pastorater, der endnu bestaar: der prædikes skiftevis i to K irker hver Søndag. 2) Diagnosen »Gigt« vilde vist ikke kunne bestaa for den nyere Læge­ videnskab. ,!) Anstændig, ikke for ubetydelig.