JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

127 lovgyldigste V idnesbyrd, og altsaa haaber jeg, ej alene Over- bærelse, m en fuldkomm en Frikendelse. Saa, dette var nu Indledningen, og den er jo, som oftest, det værste. Nu følge, hvad der kan! — Ven Mullen takkes for hans Brev af 15. dennes, hvori h an underretter mig om Peters Befordring (til Mygind ved Randers) sam t i Tide advarer mig mod nogle, der skulde have i Sinde i næste Uge at bestorme m it Hus. R igtignok gyste jeg en Smule ved Ordet bestorme; men da jeg b land t d e 'næ v n te Storm løbere ikke fandt nogen, der forekom saa frygtelige, trøstede jeg mig med det Haab, at jeg nok ku nd e affinde mig med dem med det gode.« Han ønsker snarere at se de storm endes Tal forøget med flere, som han opgiver, og beder, at m an vil nøde dem til at komme. — »An- gaaende den bevidste Sygling selv, saa h a r jeg kun dette at erindre: a t skøn t h an flere Gange i afvigte Vinter havde opgivet Haabet om a t se dette Aars 8de Juni, ser h an den desto gladere 1 Møde, jo m ere den næ rm er sig, ja hvad mere er, hans Doktor ¡har endnu for 2 Dage siden med Haand og Mund forsikret ham , a t h a n p a a den Dag skal komme til at danse en Tur op og ned; m en den Ting m aa jo Doktoren bedst forstaa? . . . .« Doktoren fik virkelig Ret. Om h an ikke snarere ved at forhindre denne store anstrengende Festlighed kunde have for­ længet den Gamles Liv, er en anden Sag; m an kunde nævne flere Lejligheder, hvor en 70aarig saa ofte og saa paagaaende blev ønsket et langt Liv, at han eller hu n døde deraf. Men Ret fik han, som vi faa r at høre af Jub ilaren selv i et lidt senere Brev til Am erika-Sønnen »Elskede, kæ re Laj!« hvor han for­ tæller om Tvillingernes Fødsel og Hjemmedaab og fortsætter: »Skønt følgende egenlig hø rer til Fruentimmer-Fortæ lling, kan jeg ikke undlade at meddele dig det, nemlig om mine Glutters Daabsbekræ ftelse i K irken og den dermed følgende Fadder- Stads. For ved denne Lejlighed at samle saa mange af vore beslægtede og Venner som muligt, blev Handlingen udsat til sidstafvigte 8. Ju n i — m in 70. Fødselsdag. . . Alle vore Værelser vare belagte, og her var ikke daarlig Lommers. . . Foruden disse • ■ . . bestod vort Gildesselskab blot af Provst Steenstrup med 2 Døtre, en Jfr. Jan sen fra Torkildstrup, Pastor Bierring fra Taaderup, Cancelliraad Madsen og Søn fra Nykj. og vore Skole