JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

123 da h an havde tæ nk t paa Udveje; h an ønskede et Signet stukken med det danske Vaaben i, som jeg først skulde gøre, at, da Logiet er saa dy rt, og jeg i m it Logis ingen Lejlighed havde til at arbejde, havde h an allerede talt med bemeldte Dalgas, der ju st havde et Værelse tilovers, som han saa længe vilde over­ lade mig, og, lagde h an til, hvis jeg ved m in Afrejse eller før skulde behøve Penge, saa kund e jeg kuns sige det, da baade han og Dalgas vare villige at forstrække mig med saa meget, jeg behøvede. At jeg ingen sur Mine gjorde eller sagde nej dertil, k an in a n vel tænke, men dog var det mig ganske under­ ligt, da jeg in tet havde tæ nk t eller hø rt talt der om, før end alt var afgjort, og da jeg tra f Dalgas’s Kone, sagde hu n uden vi­ dere, at m in Seng var red, jeg kunde kuns flytte ind, n aa r jeg vilde. V istnok h a r jeg F reu nd mest at takke derfor, da jeg h ar erfaret, at h an før sin Afrejse til Sicilien ha r sagt til Ministe­ ren, at h a n indestod for Nytten af m it Ophold her, sam t hvis jeg skulde behøve Forskud, kunde de kuns give mig, da han ogsaa indestod for disse. Jeg beder nu, at Du K. vil lade ved­ kommende vide noget af dette, og da Du sidst skrev mig, at min Ansøgning var bevilliget, 0111 de ikke kunde betale det halve før Jun i, tager jeg ikke i Betænkning at tage det op her, «g Du m aa da skikke dem her til, n aa r Du kan. Nærmere Bestemmelse h a ab e r jeg a t meddele før m in Afrejse, da F reund straks h a r skreven til Thiele om dette og bedet at meddele Dig det, h a r jeg endnu m ind re hastet med at skrive. E ndnu h a r jeg ikke væ ret i Pompæio eller paa Vesuv, da min Tid er m ig saa dyrebar, og n aar jeg gaar derud, ønskede at blive der en 8 Dages Tid. Man taler hver Dag 0111 , at Vesuv snart vil springe ud, dog er det meste ikkuns falske Rygter, som gaar i Omløb, at nem lig Brøndene i Omegnen er tørre (et sikkert Tegn, som altid sker noget før). To Gange har vi haft Jordskæ lv i forskellige Dele af Byen; kuns det ene, Aske Ons­ dag om Aftenen Kl. 11 mæ rkede jeg tydelig: Blodet steg mig til Hovedet, og jeg troede at føle en krampagtig Feber ved det første Stød, og jeg vidste derfor ikke, om jeg var Skyld til, at nogle T allerkener paa en Bakke snurrede, hvorfor jeg rykkede m in Stol tilbage og gjorde store Øjne; der fulgte nu et stæ r­ kere Stød, hvorved jeg tydeligt saa Tallerkenerne bevæge sig