JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

121 F reu nd og Bissen til Neapel; th i jeg h a r begyndt paa Thor- valdsens Buste, som jeg gerne først vilde have færdig. Dog haab er jeg om 8 Dage at være færdig og m aa da vel rejse alene. Hvorledes jeg forresten stiler m in Rejse, kan jeg ikke ganske bestemm e førend i Neapel; th i det er vel sandt, hvad Du fra Garlieb tilskriver mig, at m it Ophold i Paris vilde blive for kort, n a a r jeg til Oktober vil være hjemme; men da jeg aldeles ikke vil blive endnu een Sommer i Italien og slaas med Død og Sci­ rocco, og p a a samme T id heller ingen Regning kan gøre paa at faa Arbejde i P aris, da selv gamle Arbejdere ofte flere Maa- neder om Somm eren intet h a r at bestille, saa m aa jeg lige saa godt gaa hjem , og desuden fortjener jeg i det m indste denne Gang Ros for m in O rdholdenhed at komme hjem til Oktober; th i skønt Hovedet vil til Pompæ i og Ryggen til Paris, saa har H jertet, som vil til D annem ark, nu faaet baade Maven og Be­ nene paa sin Side og altsaa Overmagten. Til K. Jeg frygter, at Du i Din Forventning om de Model­ ler, jeg bringer fra Rom, ikke ganske vil tilfredsstilles, hvis Du venter saadanne Modeller, som m an nu bruger til Bronze Ar­ bejder, th i af saadanne gives her ikkuns meget faa. Hopfgarten h a r før lovet mig en Afstøbning af de Figurer, som Prinsen har, men nu træ kker h an sig med mange Vendinger tilbage. Dog faa r jeg tre af hine F igurer og en endnu større smuk F igur med, de to fra Hopfgarten, og saa ha r jeg sam let en Del smaa Afstøbninger af F igurer, slebne i Stene, som ved Stempelskæ­ ringen vil være mig meget nyttige, men det er saa dyrt, naar m an vil have noget godt.......... Jørgen Dalhoff. F ra Neapel venter jeg at skrive, men venter ingen Svar før end i P a ris.« I Genf fik h an dog et Brev hjemme fra — det eneste fra hele denne Rejsetid. Om det ovenfor om talte Arbejde skriver Thiele (»Den d an ­ ske B illedhugger Th.« I. Side 170), at J. B. D. »har i Rom 1827 gjort en meget lignende, m indre Buste af Thorvaldsen, bestem t til at udføres i Bronce for Kunstforeningen i Kjøbenhavn«. Saa h a r da den store Mand ogsaa agtet det værd at staa eller sidde