JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

118 Men V idnesbyrdet taler ogsaa om han s farlige Sygdom, der hind rede h am i at udføre de Arbejder, h an skulde have sendt hjem for at vise sin F remgang, Selv skriver h an om den i lem ­ pelige Ud tryk for ikke a t fo rsk ræ kke dem der hjemme. I V ir­ keligheden h a r Sygdommen sikkert b rag t ham Døden meget næ r, hvortil da ogsaa Doktoren efter h in Tids »Lægekunst« gjorde sit bedste ved a t foro rdne en P atien t med ud tøm te K ræ f­ ter og utvivlsom t for lidt Blod 4 Aareladninger i 3 Dage med Tab af 3 P un d o: V / 2 Pot Blod. Og den »Lejlighed«, hvorm ed h an kom til Rom, hestod efter han s senere Fortæ lling i, at den skikkelige Mand, hos hvem h an havde boet derude, den Dag h an ikke fand t flere Penge i den syges Lomme, hvorm ed h an kunde gøre sig betalt for Logi og Kost og Pleje, lagde ham bevidstløs paa sin Kæ rre og saaledes førte ham ind til Rom, hvor F reu nd tilfældigvis saa h am paa Gaden og fdi h am bragt u n d e r Tag. Sygelejet pa a fremm ed Sted, Uvirksomheden, da hver Dag var h am i enhver Henseende kosthar, Bekym ringen for de trued e F rem tid sp laner h a r sat han s Taalmodighed paa en h a a rd Prøve. De to Forsøg paa atter at arbejde og haade læ re og fortjene noget kostede ham blot hver Gang flere Dages forsinkede Helbredelse; — da kom Brevet som Svar paa mange Bønner, med H jæ lp i han s Nød og med V idnesbyrd om hans kæ res u fo rand rede Kærlighed og Uegennyttighed. Og alt dette Jæser m an i han s Svar. Havde det modtagne Brev end ikke naae t ham til han s Fødselsdag, hvortil han s Fæstemø havde »den kæ re Forretning« at gratu lere ham , saa skulde det berede h am til at holde baade Ju l og N y taar med Glæde. Det sidste af de bevarede Breve fra 1826 er fra P ræ sten til Knud m ed 40 Rbd. til Køb af de to Armstager, som Herlov h a r gjort i Svendestykke, og som F aderen vil skænke sin H u ­ stru i Julegave. — »At Du med Dine l i 1) h a r ret travlt, glæder mig; kun s at Du kan faa Dit Arbejde [betalt] i Fo rho ld til L ivs­ fornødenhedernes Dyrhed; th i jeg indser vel, at det, der for os Landboer, efter saa m ange og saa tunge T rængselsaar, er en sand Vederkvægelse, er for Eder K jøbenhavnere det modsatte. — Om vor T ilstand her ku n dette: Der gives næppe paa hele x) 7 Svende og 4 Drenge.