JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

I. ÆTMINDER OG BARNDOM.

J ø r g e n B a l t h a s a r D a l h o f f stammer fra en Slægt, hvor Degn skifter med Præst og Navnet Peder med Herlov, ligesaa regelbundet, om end ganske vist ikke nær saa længe som Navnene Christian og Frederik i vor Kongestamme. Hans Fader Peder var Præst, dennes Fader Herlov Degn, dennes Fader Peder atter Præst og dennes Fader Herlov Lærer. Saa hedder rigtignok den næste i den opstigende Række igen Peder, men er ogsaa Skoleholder, altsaa ikke Præst. Med dennes Fader Lauritz er vi inde i 4de Christians Regering, i hvis sidste Dage det først blev forordnet, at der skulde føres Kirkebøger til Optegning af Præstens Handlinger. Mærkeligt nok har næppe nogen anden Tid været saa over­ bevist om Arvelighedens store Betydning som netop den, der ved Adelsrettighedernes og Førstefødselsrettens Afskaffelse og saa megen anden individualistisk Lovgivning har søgt at bort­ tage dens praktiske sociale Virkninger. Men ingen Lov kan for­ byde noget Menneske at fø le Adelsskab, at sætte Pris paa at eje en Række Ætmænd med en ærefuld Livsgerning. Og endnu mindre vil vi undlade, naar vi skal sysle med en Mands Liv, at spejde tilbage, om der ikke i de forudgangne Slægtled skulde findes noget, der kan tjene til Forklaring eller da Tydeliggørelse af hans Naturanlæg og Begavelse, hans Karakter og Tænke- maade og af den Retning, hans Livsudvikling kom til at tage. I dette Tilfælde er det nu ikke saa lidt Stof, der bydes os til en saadan tilbagegaaende Søgen. J. B. Dalhoffs Farfader, l *