JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

94

ikke at være aldeles tilfreds med mig selv. Hvis m in Broder ikke sn a rt skriver, vil jeg næppe faa noget Svar fra Dig, før Du rejser til Falster; m en n a a r Du h a r væ ret der en k o rt Tid, beder jeg Dig ret inderlig at anm ode m in F ad er a t skrive mig til; ogsaa m in H anne (min Stifmoder) vil Du bede sende mig et P a r L injer. Hendes Skæbne i de sidste Aar1) h a r bedrøvet m ig meget, th i vi elskede h inanden som Søskende, og vist vil hu n yde Dig samm e Kærlighed. D in Dig inderlig elskende Jø rgen Dalhoff.« Her i W ien skete det, som jo ku nd e ske flere Steder, at en ung Pige, enten det var den he r om talte Veninde af Huset eller m aaske han s Mesters Datter, fik T ank er til h am og blev meget skuffet og bedrøvet, da h u n erfarede, a t h a n var tro ­ lovet m ed en Pige i D anm ark ; h an gik dengang endnu ikke med Ring. N aar h a n om talte dette, var det for at paam inde os unge om, at m an ikke k an være varsom nok i slige F o r­ hold, og at m an kan gøre In d try k og volde Sorg, hvor m an allerm indst tæ nk te derpaa. M enneskehjerter k an dobbelt b e ­ høve P aa sk riften : »Forsigtig! Skrøbelige Varer!« F ra Begyndelsen af 1826 er der sam tidige Breve fra begge de Forlovede. H an skriver: (1. (?) Jan. 1826) »Dyrebare W ilhelm ine! At m ine Breve til Dig enten ikke ere forseglede eller som dette tilfælles m ed et andet, m aa ikke fo rund re Dig, da jeg for det første ikke veed, hvad H emm eligheder er, og tillige m ine Breve, om endog et ha lv t Ark er deri, m aa (naar de først er en Nat over dygtig spæ nd t i en Skruestik) passere for et enkelt. O, kæ reste Pige, skønt jeg daglig ønskede a t skrive Dig til, veed jeg, n a a r jeg komm er dertil, næppe, hvad jeg skal x) Der tænkes paa Tabet af den lille Regine og senere en kær Broder, der havde været Gæst i Præstegaarden, men fik en Forkølelse paa Rejsen derfra, af hvis Følger han døde.