JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

91 fortjen er at have en god Kone, da han selv er god, og vor Lykke blev aldrig fuldkomm en, hvis h an ikke var det. Alle de gode, jeg kender, øn sker jeg altid noget godt. F ra Mines Foræ ldre og Søstre skal jeg hilse og fra Din Søster; vi var for første Gang sam let hos Mines Foræ ld re i Søndags, og da sagde jeg, at jeg skrev til Dig. Sophie er nu den m un tre Pige, og det er nu intet, som der h a r væ ret noget ivejen for hende, og jeg er nu rolig og veltilfreds i den Henseende, at hun i alle Maader behandlede sin Søster god og kærlig; jeg var Øjenvidne til deres første S amm enkom st « Det var unægtelig en god Veninde, Mine Hanuschke havde fundet i denne kæ re Sjæl, som ser det gode i alle Mennesker og ønsker dem alle lykkelige — et Ønske, der nok kunde føre til nogen Plandling. Men i det hele er det mærkeligt i denne Kreds, hvo rdan de ikke blot tiltaler, men ogsaa om taler hver­ andre kæ rligt. Der er næ sten aldrig Spor af Bagtalelse eller blot en lille Smule Ondskabsfuldhed! Det bedste i Jørgen D.s modtagne Sending var dog gemt for sig selv i et lu kk e t Brev fra W.: »Elskede Jørgen! Jeg takker Dig meget for Dine tvende sidste Breve, og glad griber jeg nu Pennen for ogsaa at kunne glæde Dig med et P a r Ord fra mig, thi jeg bedømmer stedse 'Dine Følelser efter m ine egne, og hvorfor skal jeg længere dølge for Dig, at jeg elsker Dig, at m in Kærlighed til Dig er sand og oprigtig, og jeg beder Dig stedse at have lige saa fast Tillid til mig, som jeg h a r til Dig, og altid i Dine Breve at være oprigtig og aabenhjertig, og betænke, at jeg ikke alene skal dele Dine Glæder, men ogsaa Dine Sorger, og hvor kæ rt er det ikke at have en oprigtig Ven eller Veninde, for hvem man kan udøse sit sande H jertesprog Jeg ha r erfaret, at den 11. Novbr. er Din Fødselsdag, og da jeg ikke ju st lige paa den Dag kan skrive Dig til, saa modtag her m in Lykønsk­ ning, og ingen kan vist inderligere ønske Dig fremdeles Guds Velsignelse end jeg, og i stille hjertelig Glæde skal jeg højtide­ ligholde den Dag, som gav m in Jørgen Livet « V irkningen af dette Brev læser vi i hans næste Brev, skre­ vet paa selve Fødselsdagen: