JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

E N HAANDVÆRKERS SAGA i udførligere Fremstilling turde vel endnu være noget nyt i vor Bogverden. Og dog, behøver det Undskyldning, at den fremkommer? Et Land bygges, dets Folk udvikles dog ikke alene af Digtere og Tæn­ kere, af Statsmænd og Styrere, men ogsaa af dem, der g ø r noget, der dyrker dets Jord, bygger og smykker dets Huse, opfinder og danner de mange Ting, som der bliver voksende Trang til, alt som Folk og Land gaar frem i Kultur. Intet præger jo mere den klassiske Tid og viser dens højt udvik­ lede Sans end Redskaberne fra det daglige Liv, Genstande til Brug og Udsmykning, som vor Tids gennemførte Udgravninger har bragt for Dagen. Hvad er Kunst, og hvad er Haand- værk? hvad er Tænkning, og hvad er Handling? Hvor fore- gaar Folkets Liv: paa Valpladsen eller i Værkstedet? paa Thinge eller i Mark og Skov? i Studerekamret eller i Hus og Hjem? der, hvor Nøden lindres for fattige og gamle, syge og svage, eller der, hvor de unge opfostres til at tage de ældres Plads og berede en ny Tid? Saa maa da ogsaa en H ciandvcerkers Liv kunne fortjene at kendes, især n a a r det har formet sig saaledes ikke blot ved et Tilfældes Luner, men med bevidst Vilje, n a a r det har raadet over en ikke almindelig Sum af Evner og Energi, og n a a r det har haft Lykken med sig til at komme i de rette Berøringer og Vilkaar for at virke noget af kendeligt blivende Værd. Højdepunktet i J. B. Dalhoffs Liv betegnes ved to sam­ tidige Oplevelser, S tifte ls e n af I n d u s tr if o r e n in g e n og S a m v i r ­ k e t i n ø je s ie F o r tr o lig h e d m e d T h o r v a ld s e n . Dette sidste brin­ ger, ved Dalhoffs egne Optegnelser, Klaringen af den hidtil uløste Gaade: vor største Kunstners p e rs o n lig e F o r h o ld til sine DalhofF. 1