JPMynster

183 fredsstiller den religiøse Trang. Det Guddommelige er ham anskueligt og næ r; han kender det, ikke ved Slutninger og m athem atiske Beviser, men u m i d d e l ­ b a r t som Sol, Maane og Stjerner. Heiberg mener, at de Troendes Aabenbaring haves sikrere i Spekulationen. Om Aabe'nbaringens og Spe­ kulationens Idéer dække hinanden, lader Mynster staa h en , ligeledes om disse Idéer oprindelig komme til Menneskets Bevidsthed ved Spekulation og ikke ved Aabenbaring. Men selv om den fuldstændig gennem­ førte Spekulation m a a stemme overéns med den aaben- barede Kristendom, saa opnaas ikke Trosvished ad den Vej. Vil Filosoffen ikke ved Slutningen af Systemets lange Bække finde sig indviklet i den samme Tvivl som Mathematikeren, der kan bevise en Planets T il­ stedeværelse, m e n ik k e p a a p e g e d e n ? At Sønnen er udgaaet fra Faderen, lader sig vistnok udvikle med al spekulativ Klarhed; men i Verden vil den filosofiske Gransker forgæves spejde efter at sé den Enbaarne aabenbaret. «D en i S p e k u l a t i o n e n f u n d n e K ri- s t u s v il f o r h o l d e s ig t i l A a b e n b a r i n g e n s , som en a f f i l o s o f i s k e G r u n d e d e d u c e r e t V en f o r h o l ­ d e r sig t i l d e n V e n , d e r h v ile r v e d v o r t B ry s t» . Paa den anden Side kan Mynster ingenlunde b i­ falde den Mening, at Kristendommen skulde være noget blot Subjektivt, en Drøm, som Enhver nødvendigvis m aa drømme paa sin Maade. Han samstemmer med Hegel, n aa r denne udtaler, at det er urimeligt at sige, at Gud h a r aabenbaret sig for Menneskene, naar det dog er aabenbart, at han ikke er aabenbar; det er fortjenstligt at vise, at ik k e b l o t v i s t a a i F o r h o l d til G u d , m e n o g s a a G ud t i l o s; thi Ordet Gud fører baade Forestillinger og Indholdsbestemmelser med sig. — Men m an bliver betænkelig, naa r Heiberg fremfører saadanne Ytringer som, at «Gud virkelig ikke er til i den T idsalder eller i det Land eller det Menneske, som