JPMynster
160
Bastholm f. Eks., der endnu levede som en Olding, der var værdig til Hæder, og som efter sine Modgangs dage kunde forlange, at m an i det Mindste behandlede ham med Hensyn, faar en Medfart, saa m an skulde tro, han var uden al Fortjeneste. Holberg, som kort Tid forinden havde haft et højt Stade paa Grundtvigs aandelige Rangstige, nævnes som «Danmarks Voltaire» ; men ser m an saa efter, hvad Om tale Voltaire faar, da slaar Skældsord som «det Uhyre», «det gamle Skarn fra F ernej7», En i Møde. (Monstro Grundtvig kendte Stort til Voltaire? —- Til Molière kendte h an i hvert Tilfælde saa Lidt, at han blot dvæler — ret foragtende naturligvis — ved hans lystige og lattervækkende F arcer; skønt Moliéres Storhed, som bekendt, bestaar i hans Mesterskab i den højere Comediedigtning, i «Tartuffes» og «Misanthropens» uovertrufne Karaktér- skildringer, hvis Alvor næppe opfordrer En til at lé).------- P aa Alt dette kunde naturligvis Mynster umuligt være med. Han havde vist nok i T id og Udvikling lagt det 18de Aarhundrede bag sig; men h an følte sig, nu som altid, dybt fo rbunden med det Bedste, denne mærkelige T idsold havde ydet. Han saa f. Eks. godt Bastholms Fejl*); men han næ rede ikke desto m indre stor P ietet for Manden**). — Og højst stødende maatte det være for ham at sé Grundtvig omtale Romerne, hvis Sprog Mynster dyrkede, hvis Statskløgt h an beundrede, hvis Alvor og Anstand h an sympatliiserede med, at sé dette Verdens mest historiske Folk om talt med et saa forkæ trende Had. Romerne, den vestevropæiske Kul turs Fosterfædre, faar mellem megen anden Ukvemstale følgende endelige Skudsmaal***): «Deres hele Historie er Borgen for Sandheden af, hvad der fortælles 0111 deres Stamfædre: en Røvertrop, forenet til et ordnet *) Meddelelser 35. **) Kirkelige Lejlighedstaler 259. ***) Anm. t. S. 36.
Made with FlippingBook