JPMynster
117 han lod dem komme sm ilende tilbage og deres Kilde rén og rig udstrømm e. Han greb m in Haand og kæ rlig hen m ig førte, hvo r vidt N aturen for mig ud strak t laa, det matte, dorske Øje han berø rte; th i disse Syn tilforn jeg aldrig saa. Og se, den Glans, hvorm ed han v ar om runden, den delte sig til Himmel og til Jord. Af m ine Arme v ar h an vel forsvunden; men evig dog h an i m it H jerte b o r.“ —
H a n h a v d e v u n d e t den s to r e E r o s . ------------ Hans Hjerte havde fundet Fred. — Ikke desto mindre er det bekendt, at der var én Kvinde, Mynster i sin Spjellerupsperiode knyttede et inderligt Venskab med, og hvem han kom til at skylde Meget, som hun ham: K a re n M a rg r e th e R a h b e k . — Sjældent er vel en af den danske Literaturhistories mærkelige Kvinder bleven saa overrost, som Kamma Rahbek. Efter de Mynsterske Rreves Udgivelse i 60’erne var det Billede af hende, som stod tegnet i den almin delige Bevidsthed, aldeles idealistisk. Georg Brandes’ vakre, sympathetisk udførte Portræt fra 1870*) viser os hende som den højtbegavede Dame af den ulaste lige, danske Kvindetype, der som ingen Anden ynde fuldt og skælmsk former sit «Brevstof»; og som (uden at paalægge Nogen en Tvang) taktfuld formaar at ved ligeholde den gode Tone under de personlige Udtalelser og literære Debatter, der fandt Sted mellem hine Mænd, der udgjorde Bakkehuskredsen. Men, siges der, ogsaa heri lignede hun den danske Kvinde: den erotiske Pas sion har hun ikke kendt noget til. — P. H. Boye*) hæver hende stærkt paa Frederikke Bruuns Bekostning. Medens denne, siger han, var en overspændt, fornem,
*) Jvnfr. «Kritikker og Portrætter». **) Se hans «Kamma Rahbeks Brevveksling og hendes Corre spondente!'».
Made with FlippingBook