JPJacobsen_1911

KAMPEN FOR L IV E T Redaktør VilhelmMøller, somJacobsen havde lært at ken­ de i Studenterforeningen, var forlængst blevet gift, og han og hans unge fine, intelligente Hustru dannede et Hjem, hvor den nye Tids Skønaander gerne mødtes. Her kom Holger Drachmann og den straalende smukke Fru Belli, som Ven­ nerne kaldte Drachmanns purunge Hustru, senere ogsaa So­ phus og Ida Schandorph; J. P. Jacobsen hørte til Husets nærmeste Venner, kom der tiere og følte sig endnu mere hjemme end de andre. I „Oasen i Peder Skramsgade“ , saa- ledes betegnede Jacobsen engang spøgende Vilhelm Møllers Hjem, kunde man ogsaa træffe „en bleg, spinkel Skikkelse med høje, blanke Tindinger, et stort Skæg, vandklare, drøm­ mende Øjne under buskede Bryn — i en tyndslidt Dragt, med en spillende Diamantring paa den hvide, velplejede Haand“ ; han var Farmaceut af Fag, deklamerede altid, især Byron og Heine, havde en Svaghed for Genier, navnlig hvis de var Digtere. En lille Tid overvældede han Jacobsen med sin Kærlighed, men hans store Forelskelse var og blev Drachmann; da Digteren til sidst blev ked af ham, tog han sig af Dage. Vi kender ham fra „Forskrevet“ : Ulf Brynjulf- sens Skygge. I Sommeren 1875 laa Vilhelm Møllers paa Landet i Hum­ lebæk, de havde lejet sig ind i et lille Hus, hvis Have stødte op til Humlebækken. J. P. Jacobsen var med Møllers ude at se paa Stedet, før de lejede, og blev saa indtaget i Huset og Omgivelserne, at det blev bestemt, at Jacobsen ogsaa skulde bo der for Sommeren og have to Værelser af Møllers Lej­ lighed. Det blev en af Jacobsens bedste Sommerferier; han kun­ de arbejde, og en stor Del af „Marie Grubbe“ blev skrevet. Adspredelser var der ikke mange af, men dem, der var, nød han af ganske Hjerte. Ligeoverfor Huset var der en Kroket

90