JPJacobsen_1911

54

STUDENT

de Udvalgte lader ligge, men vær Du Aristokrat, den gode Litteratur bestaar kun af Aristokrater“ . Det var Georg Brandes’ Formaning til Vilhelm Bergsøe, men Ordene slog ned i Jacobsen, han følte dem, som var de rettede til ham selv, og han huskede dem hele sit Liv. „Det

Bedste skal kun være mig godt nok og ikke mere, ingen Gaaen paa Akkord; kan jeg løfte, at det ikke er lødigt, hvad jeg har formet, eller kan jeg høre, det har Rag eller Revne, i Diglen med det igen, altid det Yderste jeg evner hver Gang1-, skrev J. P. Jacobsen ti Aar efter som en direkte digterisk Oversættelse af det ovenfor citerede Brudstykke af vor berømte Kritikers Artikkel. Da han skrev dette, var han temmelig vis paa, at han hørte til Aristokraterne, han var knap

J. P. Jacobsen 1867.

saa sikker i sin Sag i 1869; da han havde gaaet og grundet derpaa en Maanedstid, samlede han en Søndag Formiddag alt sit Mod og de bedste blandt sine Digte og gik op til Georg Brandes. „Ung, lang, kejtet, bukkende dybt, saa det lange blonde Haar faldt ned over Panden“, stod han i Brandes’ Stue og fortalte, at han hed Jacobsen, og at han skrev Digte. Han fik, som Georg Brandes selv har ud­ trykt det, en temmelig kølig Modtagelse. Den foregaaende Aften havde Brandes i det kgl. Teater overværet Premieren paa „Geniets Comedie“, et Stykke, som faldt ynkeligt til Jorden og kun blev opført to Gange. I „Geniets Comedie“