JPJacobsen_1911

112 KAMPEN FOR L IV E T inden jeg naaede mine Arkiver og Bibliotheker. I det hele maa jeg være meget forsigtig og vogte mig for Anstrengel­ ser; Kaféleben eller Natteture, som Møller befrygtede, vil der slet ikke blive noget af. De undrer Dem over, hvad jeg er bleven for et omfangsrigt Repertitorium (!) for menne­ skelige Skrøbeligheder; men De vil om faa Dage se, at det kun er, naar jeg er i Bevægelse, at Maskineriet truer med at falde fra hinanden, i Hvile ser det endnu ud, som om det var en meget god Maskine. Men nu skal jeg holde op med at levere Kommentar til det levende Billede, der om faa Da­ ge vil vise sig for Dem . . ------- Efter 5| Aars Fraværelse gensaa J. P. Jacobsen „sine Længslers By“ , København. Han kom til at bo i Ny Adel- gade Nr. 5, paa anden Sal, hvor han, skønt han nu havde to Værelser, havde det endnu mere uhyggeligt end i Studie­ stræde. Hans Arbejdsværelse var mørkt og trist med faa Møbler og nøgne Vægge, lidt hjalp det paa Stuens Uhygge, da anonyme Beundrerinder forærede Jacobsen en Chaise- longue, og Maleren Axel Helsted dekorerede den ene Væg med et af sine Malerier. Paa denne Tid havde nogle af Litteraturselskabets gamle Medlemmer stiftet en lille, rent privat, selskabelig Forening, „Bogstaveligheden“ . „Bogstaveligheden“ havde kun een Lov, den, at Foreningen ikke maatte have Love, hed det; men der var dog endnu en Lovparagraf, nemlig et strengt Forbud mod, at Foreningens Sammenkomster afholdtes to Gange paa samme Sted, en Bestemmelse, som medførte sto­ re Overraskelser og appellerede til Medlemmernes Opfind­ somhed, det blev nemlig overdraget to og to ad Gangen at skaffe Lokale og indbyde til Møde. Naar „Bogstavelighe- •den“s Medlemmer var samlede, underholdt man hyppigt