JPJacobsen_1911

104 KAMPEN FOR L IV E T i Villa Bellas Have, hvor hun havde tilbragt saa mangen Time med ham, derfor havde hun nu faaet Broderen til at rejse med sig til Zürich, de var rejst over Bern, hvor hun havde haabet at træffe ham, det var ikke lykkedes, og det er hun nu saa bedrøvet over. Korrespondancen, som førtes paa Tysk, fortsattes et Aar, saa hørte den, tilsyneladende uden Grund op. Hendes Breve, som endnu findes mellem Jacobsens Papirer, viser, at de havde fuld Fortrolighed til hinanden, hun er blandt andet inde i Jacobsens mest private Familieforhold. Hun følger stadig hans Bog med stor In­ teresse, spørger, hvornaar den bliver færdig og glæder sig til en tysk Oversættelse; „Marie Grubbe“ havde hun straks anskaffet sig, da den 1878 blev oversat. Han sender hende Noder og Blomster, danske Violer, som hun tørrer og gem­ mer mellem Bladene i „Marie Grubbe“ . Gentagne Gange opfordrer hun Jacobsen til at komme til Rusland, og han planlægger ogsaa et Besøg paa hendes Gods, men det bliver aldrig til noget. Baronessen havde Ret, de syv Maaneder var for evigt forbi, vistnok til størst Sorg for hende. Efter et Besøg i Frankfurt am Main tog Jacobsen direkte over Hamburg-Aalborg tilbage til Thisted. De første Par Uger efter Hjemkomsten var han temmelig daarlig tilpas, der var altfor koldt i Thisted, og han fortrød, at han ikke var bleven fjorten Dage længere borte fra „Sibi­ rien“, som han kalder sin Hjemstavn. I Juni var han atter bedre og kunde arbejde paa Bogen, men i Begyndelsen af Juli fik han en stærk Blodspytning og maatte holde Sengen i to Uger. Dette Sygeleje tog stærkt paa hans Humør, han var saa trist, at han i et Brev taler om „at hænge sig ud af Tilværelsen“ ; Viggo Wörmers Død bidrog vel ogsaa en Del til den mørke Sindsstemning, den unge Kunstmaler var død af den Sygdom, Jacobsen selv led af.