IstedgadeOvergiverSigAldrig

Kidnapping-Historie viser. Den overgik en Politibetjent, som vi vil nøjes med a t kalde F., ikke fordi der var noget som helst forkert eller ukorrekt ved hans Optræden, men udelukkende, fordi vi principielt kun h a r nævnt Navne paa dem, der blev dræbt, eller paa Folk, der har g jo rt sig for­ tjen t dertil ved a t optræde „paa den anden Side“. F., som boede i Mysundegade, havde fri for Tjenesten efter en anstrengende Vagt. Ved 131/2-Tiden gik han ned til en Skomgaer i Kælderen for a t tale med ham. I Butiken befandt der sig en Kunde. F. blev staaende i Døren og un­ derholdt sig med Skomageren og den anden Mand. Midt i det hele ankom nogle Soldater, som mærkeligt nok ikke brugte deres Skydevaaben, men bare krævede a t visitere de tilste­ deværende. Maaske havde en Stikker været paa Spil, og Betjenten skulde tages levende. F., der var civil, bar en Tjenestepistol paa sig i Hylster. Det hjalp ikke, a t F. paa- beraabte sig, a t han var Betjent. Han blev fø rt med til Tyskernes Vagtlokale i Sparekassen paa Enghavevej. Her blev han fremstillet for en Løjtnant, der gjorde sig gæl­ dende paa den sædvanlige brutale Facon. Løjtnanten gennemgik F.s Papirer. Uden nogen Foran­ ledning sprang han op og langede F. et Knytnæveslag paa Hagen. F. kunde staa for mere end det og holdt sig paa Benene. Men han blev unægtelig noget overrasket. — Forbandede Policisten! udbrød Løjtnanten rasende. F. blev fø rt op paa Førstesalen og afhørt af en civil dansk­ talende Mand. F. anklagedes for at have færdedes med en Pistol i Haanden. P rotester mod denne Forvanskning af Virkeligheden hjalp ikke. F. blev behandlet efter alle Kun­ stens Regler. Han maatte stille sig med Ansigtet mod Væg­ gen og fik a t vide, a t rø rte han sig, blev han skudt. Saadan gik der en Timestid. Derefter blev han fø rt til Alsgades Skole, hvor han maatte stirre paa en Væg i hele tre Timer, dog i siddende Stilling. Her skete ikke andet. A tter blev