IstedgadeOvergiverSigAldrig

2 8

somme Fald. Men Bebrejdelsen var overflødig. E t Skud i B rystet havde virket dræbende. I Nr. 41 blev der ligeledes skudt en Beboer. Det var den 82aarige pensionerede Overpolitibetjent Lars Henrik Haars- lev. Da Skydningen i Gaden begyndte, sad han ved sit Skrivebord henne ved Vinduet. Hans Kanariefugle sad i deres Bur i Vindueskarmen. Den enlige Mand tænkte først paa Fuglene og vilde bringe dem afvejen, a t der ikke skulde ske dem noget. Men netop som han skulde fly tte Buret, blev han ram t a f en dræbende Kugle i B rystet og faldt om paa Gulvet. Hans Lig blev fundet af Sønnen, som den føl­ gende Morgen efter Aftale kom for a t se til sin gamle Fader. Fuglene hoppede som sædvanlig rund t i Buret, der stod under et fin t udboret Hul i Ruden. I Nr. 19 paa 3. Sal blev en Dame ram t i Mundregionen. Blødende styrtede hun ind til Naboerne, der sørgede for, a t hun i Ambulance blev kørt til Hospitalet. Undersøgelsen viste, a t Kuglen ikke var affyret nede fra Gaden, men for­ mentlig fra Ejendommen overfor. Her boede en Person med tysk Indstilling. A t han skulde være den skyldige, har ikke kunnet bevises.

Enkelte Danskere besvarede Tyskernes Ild fra Tage og Vinduer.

Tyskerne havde utvivlsomt et Dobbelt-Formaal med deres voldsomme Fremgangsmaade. Først og fremmest skulde Byen straffes, fordi den ikke respekterede Spærretiden, men dernæst haabede man a t kunne tvinge Frihedsbevægelsen frem i en tilintetgørende Kamp. Dette lykkedes dog ikke. Frihedsbevægelsen ventede paa Signal fra de Allierede, før den Tid maatte Patrioterne ikke dukke frem af deres Skjul,