IstedgadeOvergiverSigAldrig

22 Forbudet efterrettelig t — var næsten alle Mennesker nede paa Gaden, selv Kvinder med mindreaarige Børn. En lille Deling Politibetjente, som. var bleven beordret til ikke at bruge Magt, kom igennem Istedgade. Paa en indtrængende Maade gjorde de Folk opmærksomme paa, a t gik de ikke op, kunde det faa vidtrækkende Konsekvenser. Modvilligt drev Folk ind i Porte og Gadedøre for a t dukke frem igen og fylde Fortovene, saa sn art Betjentene var ude af Syne. Folks Holdning overfor Politiet var forøvrigt velvillig. Man var i samme Baad. Tyskerne, som havde deres K reaturer allevegne, blev naturligvis underrettet om Stemningen i Istedgade. Omkring 20-Tiden kom der kørende en tysk Udrykningsvogn. Det var mere, end Folk kunde tage, man hyssede og peb. Vognen standsede op, og der blev affy ret nogle Skræmmeskud. Tyskerne tog a tte r fejl, naar de mente, a t denne Folkestem­ ning lod sig forandre ved Hjælp af et P a r Knald. Denne Episode blev netop Signalet til en voldsom Aktivitet. Til a t begynde med lidt famlende, men meget hu rtig t med en vis Rutine begyndte man a t bygge Barrikader, den første tværs over Istedgade ved Saxogade-Krydset. Man brød Bro­ sten og Fortovsfliser op, man fyldte op med Skarnkasser, som man slæbte ud fra Gaardene. Gamle Møbler blev puttet ind imellem. Og man stivede af med Lyskasseriste. Paa den Maade fik man lavet ganske antagelige Spærringer, som i hvert Fald ikke lod sig forcere med almindelige Biler, selv om de naturligvis var Legeværk for Tanks. Snart var der fuldt med Spærringer i Istedgade med Sidegader. Mange Steder kronedes Barrikaderne med et rødt Flag, Revolutio­ nens Fane. Paa Enghaveplads slæbte man de kommunale Tyske Skræmmeskud Signalet til Rejsning af Barrikader.