IstedgadeOvergiverSigAldrig

20 formentlig virke stimulerende paa Danskerne. De skulde faa noget andet a t tænke paa. Otte Frihedskæmpere blev dømt til Døden, og der blev indført S tandret paa Sjælland, hvilket betød, a t der i denne Landsdel kunde afsiges Krigs­ retsdomme med omgaaende Virkning. Danmark var paa Vej til „norske Tilstande“. Umiddelbart efter Henrettelserne foretog Tyskerne endnu et Skridt, som havde til Hensigt a t paavirke den folkelige Fantasi paa det voldsomste. En Del af Tivoli blev sprængt i Luften. Det skete N atten til den 26. Juni. Brag afløste Brag. Vældige Glimt oplyste Natten. Magen til Fyrværkeri havde Byen aldrig oplevet, sagde en af Gemingsmændene begejstret. I 1946 stod han slukøret i Retten og omtalte sin Gerning. Morgenen efter Vandalismen var der Valfart til Tivoli. Der var stænget, men gennem Tremmerne forskel­ lige Steder fik man et vist Overblik. Med sammenbidt Ud­ tryk stod man og stirrede. Man blev dog ikke rædselsslagen, saaledes som Tyskerne havde ventet det, det kogte i Folk af foragtblandet Raseri. Oppe i Maskingeværrederne paa Dagmarhus’ Tag stod Tyskerne og betragtede Røgen, som steg til Vejrs mellem Træerne i Haven. Det skal siges, a t nogle af disse germanske Tilskuere virkelig forstod, hvad det var for en Dumhed, der her var bleven lavet. Tyskerne fo rtsatte Linjen. Der blev udstedt Forbud mod a t køre med Lastbiler i Tiden fra Kl. 16 til 5 Morgen. Men ikke nok hermed, umiddelbart efter blev der dekreteret Spærretid fo r Storkøbenhavn fra Kl. 20 til 5 Morgen. Det sidste blev Maalet, som fik Bægeret til a t flyde over. Hoved­ staden begyndte sin aabne Modstand, ikke ledet af nogen. Man vilde ganske simpelt ikke mere.