IstedgadeOvergiverSigAldrig
17
gerningerne i Ryggen, men Ordgyderiet er ved a t miste sin fascinerende Vellyd.“ Hvis man i Istedgade havde set denne Artikel, vilde man have moret sig kosteligt, men „Fædrelandet“ var lige saa sjældent paa disse Kanter, som de illegale Blade var hyp pige. Dets faatallige Køhere maatte luske helt op til Kioskerne i de „fine“ Gader, hvis de bare vilde have det.
De folkelige Vittigheder blomstrer.
Da de Allierede havde faaet godt Fodfæste i Frankrig, blomstrede de folkelige Vittigheder op af en Jord, der var ekstragødet med Forhaabninger. „Har du hørt, a t Kanal- kysten skal døbes om?“ „Næ-æ! Hvad skal den saa hedde?“ „Kanelkysten . . . fordi Tyskerne fa a r saa frygtelig Kanel.“ At Tyskerne klistrede Hverveplakater op alle Vegne, syntes man var en vældig Vittighed. Samtidig med, a t Tyskerne bad om Hjælp, lod de Schalburgkorpset optræde paa slap Line. Saadan noget kunde kun Racefolket finde paa. En af Plakaterne viste en Tysker i fuld Krigsmaling raabende: „Det gælder Europas og dermed ogsaa Danmarks Fremtid.“ — „Derfor ned med Tyskerne!“ hed det i Blyantskommen taren. Eller noget lignende. Det hændte, a t Hverveplakaten kom til a t hænge Side om Side med Plakater, der propagan derede mod de overhaandtagende Kønssygdomme, og saa var der ingen Ende paa Morsomhederne. Blandt andet blev der skrevet: „Syfilis, Tyskernes nye hemmelige Vaaben.“ Jo, der var ikke noget i Vejen med Humøret. * Englændernes skjulte Trusel om en ny F ront i Norden gjorde den tyske Ledelse i det danske Afsnit ganske konfus. Og det gik vel forøvrigt ikke anderledes i Norge. Her i Danmark trak Tyskerne alle disponible Tropper op til Jyl land og flyttede rundt med dem der, alt eftersom de troede,
Isted g ad e o v erg iv er sig a ld rig 2
Made with FlippingBook