IstedgadeOvergiverSigAldrig

126

bruge. Ved Apoteket nær Enghave Plads blev en Mand saaret med et Geværskud, en anden Mand blev ram t i Underlivet, og en ung Kvinde fik et Strejfskud i Hovedet. Noget nærmere kan ikke siges. Det danske Politi, som havde optaget Rapporter, var jo væk. Befolkningen var tavs og sammenbidt. Under Folke­ strejken havde der været Momenter af Munterhed, dem sporede man ikke mere. Tiderne strengedes. Politiet var ikke mere til Stede og kunde agere Stødpude for nogle af Knub­ sene. Tommelskruen vilde blive drejet endnu en Omgang. Men Istedgade log sig ikke kue. Var der ad hemmelige Veje kommen Vaaben til Befolkningen, vilde de være bleven benyttet. Nu m aatte man nøjes med mindre. E fte r Mørkets Frembrud blev der bygget Barrikader, og der blev kastet med Sten, naar en tysk Bil viste sig. De tyske P atru ljer gav Ild, voldsommere end nogensinde. For a t faa Barrikaderne, som var de tyske Biler til megen Hindring, af Vejen, trængte man ind i Husene og hentede Arbejdskraft. Mæn- dene, man tog med sig, m aatte arbejde under Dødstrusel. I de følgende Dage genoptog Tyskerne i større Stil deres Razziaer i Istedgade. Naar man nu hentede unge Mænd ud af Hjemmene, var det ikke mere fo r a t anvende dem til Bortrydning af Barrikader, de blev sendt paa Arbejde i Tyskland. Ogsaa et Middel til a t kue Befolkningen. I Løbet af kortere Tid blev der foretaget ikke mindre end omkring 170 Anholdelser . . . Istedgade blev en mørk Gade, stemningsmæssigt set. Men omsider kom Kapitulationen og satte Liv i Gemytterne. Dog beklagede man, a t man ikke fik Lejlighed til a t skyde igen. Tyskerne havde saa mange Skud tilgode . . . Trods alt Barrikader og Sten mod Tyskerne.