IstedgadeOvergiverSigAldrig

114

gaaende forstod i de enkelte Situationer. Lederen af Politiet paa Vesterbro, Politikommissær Steen H. Clausen, viste sig a t være en Mand af den rette Støbning. Han søgte stadig en Middelvej og dækkede sine lemfældige Betjente. En Skrivelse, i hvilken han takker sit Mandskab, fo r­ tjener a t citeres. Den viser, a t han saa k lart og nøgternt paa Situationen: „Hele Personalet — fra Politiassistent til den yngste Reservepolitibetjent — var u træ tteligt i Bestræbelse for under de givne Forhold a t søge a t opretholde Ro og Orden, saa a t de flest mulige Ulykker kunde afværges. Politiarbejdet m aatte udføres under usædvanlige og yderst vanskelige Forhold. Man var indstillet paa a t søge Kontakt med Befolk­ ningen i saa vid Udstrækning som muligt. Man søgte a t holde den tilbage fra a t foretage uoverlagte Hand­ linger saaledes, a t Repressalier fra anden Side kunde undgaas eller i hvert Fald reduceres til det mindst mulige, og man afstod fra a t bruge Politiets sædvanlige Angrebsmidler ud fra den Betragtning, a t det denne Gang sto rt set ikke drejede sig om „Bølleoptøjer“, men snarere om en Folkerejsning. Det er min Opfattelse, a t Politiet ved sin Optræden i mange Tilfælde hindrede yderligere Blodsudgydelse. Den enkelte Politimand optraadte fornu ftigt og roligt uden a t vise Nervøsitet. Der sporedes en stærk Vilje hos hver Mand til a t yde det bedste. Trods Ekstra- tjeneste og anstrengende Patruljetjeneste udførtes paalagt Arbejde hu rtig t og villigt, uden „Surhed“ i noget Tilfælde. Det udvistes i sto r Udstrækning be­ mærkelsesværdigt Mod, naar Personalet enten befandt sig i eller udsendtes til Gader, hvor Skydning fandt Sted. Der meldte sig altid Frivillige til farlige Ekspe­ ditioner. Naar jeg tænker tilbage paa Dagene omkring 1. Juli 1944 føler jeg mig stolt over a t have været Chef for en saadan S tyrke Mandfolk.“