IstedgadeOvergiverSigAldrig

97

lium kunde hente baade Mælk og Smør, som man ikke havde haft Mandskab til a t bringe ud. Mænd begav sig afsted paa Cykler og til Fods. Det var ikke værd, at Kvindfolk kom ud paa saa lange og maaske farlige Ekspeditioner. I Mejeri­ ernes Nærhed var der næsten Trængsel. De fleste kunde vende hjem med % kg Smør og en L iter Mælk. I Løbet af Formiddagen udsendte Politiet Højttalervogne. E fter Middag kunde der købes Børnemælk paa Kommunehospitalet, Bispe­ bjerg Hospital og Sundby Hospital mod, a t man medbragte Daabsattest eller anden Legitimation. F ra Rysensteens Gymnasium i Tietgensgade uddelte „Socialtjenesten“ fra Kl. 10% Konserves o. 1., og paa Frederiksstadsgades Skole blev der aabnet et Folkekøkken. I det hele taget blev der fra alle Sider g jo rt det mest mulige for a t hjælpe. Der var den smukkeste Fællesfølelse til Stede. Penge spillede en un­ derordnet Rolle. Ogsaa for Vand var der sto rt Behov. Selv om Folk havde ikke saa lidt Vand staaende i Gryder og Kar, var der dog mange, som gerne vilde skaffe sig noget mere. Tilliden til den trufne Ordning var ikke større. Man samlede sig i Kara­ vaner og begav sig med Spand i Haand til enten Enghave­ parken, hvor der var et fuldt Bassin, eller til Skt. Jørgen Sø. Alle Karavanerne havde en Fører. Saa snart han saa Ty­ skere, gav han Ordre til at gaa ind i Porte og Opgange. Skønt Tyskerne ikke saa ligefrem jagtivrige ud, var det jo ikke godt a t vide, hvad de kunde finde paa. Dette ikke helt krystalklare Vand kunde jo altid bruges, naar det blev kogt. Det var ogsaa haardt tiltrængt til W. C. Kummerne. E fter den travle Morgen begyndte Folk a t sunde sig lidt., Man studerede Løbesedlerne. „Land og Folk“ skrev: Istedgade overgiver sig aldrig 7 Vand-Karavaner.