IndustriforeningenKøbenhavn_188-1910

VagnDybdahl

3 6

Industriforeningens restauration 1900. Restaurationen fuldbyrdede foreningens funktion som en klub i engelsk stil: man kunne læse sin avis om for­ middagen, spise frokost, blunde lidt og derefter tage et parti domino; senere kom eftermiddagsaviserne, og om aftenen var der foredrag eller demonstrationer i udstillingshallen. Arkitekten. Tidsskrift for Bygningsvæsen 23. nov. 1900.

af de enkelte bryggeriers forbrug, således at de største bryggerier beskattes højest (vor egen nugældende ølafgift med differentieringen efter produktionens størrelse bør ikke glemmes i denne sammenhæng)«. D e t p å p e g e s v id e r e , a t e f te r h å n d e n v il sn a r t d e t e n e , sn a r t d e t a n d e t e r ­ h v e r v k r æ v e tils v a r e n d e f o r a n s t a ltn in g e r g e n n e m f ø r t : »Men staten må sige stop, længe før alle disse krav er fyldestgjorte. Det må den, ikke alene fordi fiskus ikke i et velordnet samfund lader sig bruge som allemands tjener, men først og fremmest fordi en »socialpolitik« af denne art går stik imod al sund fornuft, er ensbetydende med en systematisk bekæmpelse af de fremadbærende kræfter i erhvervs­ livet. Lad motiverne være aldrig så ideelle - resultatet bliver dog en præmiering af gammel teknik, måske i mange tilfælde af gammel slendrian også«. D e t e r b e d s t, a t d e n sto r e o g d e n lille b e d r ift b r y d e s i fr i k o n k u r r e n c e , o g d e t e r in g e n lu n d e g iv e t, a t d e n sto r e se jr e r ; m e d h e n v is n in g til a s s o c ia tio n e n s (a n d e ls b e v æ g e ls e n s ) b e t y d n in g fo r d a n sk la n d b r u g h e d d e r d e t til sid st: »de små i handelen og håndværket - og i fabriksindustrien for den sags skyld også - må gøre ligedan. Fremtidens typiske driftsform er hverken den store eller den lille bedrift, men den associerede«.