IndustriforeningenKøbenhavn_188-1910

9

I n d u s t r ifo r e n in g e n i K ø b e n h a v n 1888 —i q i o

Efter denne indsats tråd te det erhvervspolitiske i baggrunden i Indu strifor­ eningen. Foreningen virkede derefter mere alm ent for industriens og h å n d ­ værkets fremme - m an følte i øvrigt ikke noget skel mellem håndvæ rk og industri. U d ad til manifesterede virksomheden sig navnlig i, at foreningen a r­ rangerede større og m indre udstillinger; her var højdepunktet den store no r­ diske udstilling i 1 8 8 8 . Både på den og i D anm arks afdelinger på verdensud­ stillingerne indtog kunstindustrien fra i 8 7 o’erne og århund redet ud en frem ­ skudt plads 2. Kunstindustriens fremme var blevet foreningens linie. Foreningens form and fra 1 8 8 3 , Philip Schou, der selv var direktør for A lum inia og Den kgl. Porcelainsfabrik, havde den grundopfattelse, at D anm ark ikke havde mulig­ hed for at blive et egentligt industriland. Fandets ringe størrelse og m anglende råstoffer v a r store hindringer for en sådan udvikling, og selv om de lod sig overvinde, og »skønt vort lands beliggenhed snarest m å betegnes som gunstig for selv en stor industriel udvikling, så er vort folk næppe egnet dertil m ed sin bløde karakter og sit ret magelige tem peram ent, vant som det er til let a t finde føden på vore frugtbare sletter«. M an m åtte derfor sætte alt ind på at udvikle kunstindustrien, så den blev af verdensrang og kunne afsættes uden for landets grænser. I arbejdet for kunstindustrien v ar Industriforeningens sekretær, Cam illus Nyrop penneføreren. H an , der var jurist og håndvæ rkerhistoriker, v a r blevet sekretær i foreningen i 1 8 7 6 og fortsatte på denne plads frem til 1 8 9 4 . U n d e r vekslende bestyrelser og formænd var han den egentlig ledende m an d og for­ eningens adm inistrator. Industriforeningens mere almene sigte betød også, at den ikke fik en plads mellem de m ange erhvervsorganisationer, der begyndte at gøre sig gældende i sidste fjerdedel af 1 9 . århundrede. I 1 8 7 9 stiftedes Fæ llesrepræsentationen for dansk Industri og H åndvæ rk (nu H åndvæ rk srådet), en sammenslutning af landets h åndvæ rkerfo ren inger3. Ind til 1 8 8 8 v ar Industriforeningens for­ m and også født form and for Fæ llesrepræsentationen; men derefter blev lovene ændret, og i 1 8 8 9 valgtes fabrikant Axel Meyer til form and. Nu blev Fælles­ repræsentationen til en slagkraftig erhvervsorganisation, der førte h åndvæ r­ kernes sag. I de første å r var indsatsen navnlig koncentreret om at få næ ­ ringsloven ændret, således at industrien blev stækket for derved at beskytte håndvæ rket. Disse bestræbelser slog fejl; men de m åtte naturligvis slå døn­ ninger ind over Industriforeningen. Industriforeningen var det eneste, de industridrivende havde, der kunne være deres organisation. Det var en stor forening; dens medlemstal havde været u b ru d t stigende fra 3 . 8 0 5 i 1 8 7 0 til 5 . 8 6 7 i 1 8 8 7 , og den havde en for-