IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

— 8o —

Industriforeningen stræbte, som det heraf vil ses, efter at sprede industriel Kundskab. Den anvendte da ogsaa et stadigt voxende Beløb paa sit Bibliotek. I 1839 var Udgiften hertil kun 12 Rd., men i 1840 voxede den til 107 Rd., ja i 1843 steg den endog til 806 Rd., og her skal det endnu nævnes, at Foreningen i 1840 traadte i Forbindelse med en af Institutbestyrer F. W. Carlsen oprettet Skole, hvis E lever skulde forberedes til en paafølgende Haandværks- lære. Foreningen skaffede den B idrag fra den Reiersenske Fond og Staten til Indkjøb a f Væ rktojer og førte gjennem Industrikomiteen et vist T ilsyn med den, men Carlsen døde i Slutningen af 1842, og da hans Efterfølger (Cand. theol. C. A. E. Jensen) fratraadte som Bestyrer i Juli 1847, blev Skolen en almindelig Realskole. Tiden for Foreningen til med Kraft at træde op for den tekniske Undervisnings U d ­ vikling var endnu ikke kommen, men Tanken om, at den havde en Opgave i denne Retning, var selv i denne Periode ikke forsvunden. Som vi nedenfor skulle se, vaagnede den snart med fornyet Styrke, medens det maa siges, at de »merkantile« Opgaver mere traadte i Baggrunden. Den gode Tid, der havde givet Oprettelsen a f Aktieselskaber Vind i Sejlene, var ved at svinde. E fter en af de ved Industriforeninges Prisopgaver fremkaldte A fhandlinger (om mark og er den oftere derom ytrede Tvivl grundet?). I 1846 indkom 5 Besvarelser, hvoraf 2 bleve prisbelonnnede og optagne i Tidsskriftets Aargang for 1847 Rothe\ Er det for Industriens Skyld ønskeligt, at der i Danmark gives e'n Lov for Aktieforeninger og hvilke maatte dens Hovedbestemmelser i saa Fald være? V. Rothe : Er det sand­ synligt, at en Toldforening mellem de tre nordiske Riger vilde have en gunstig Indflydelse paa disses Industri og Handel og hvorledes kunne de væsentligste Hindringer for en saadan Forening overvindes?).