IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888
— 8o —
Industriforeningen stræbte, som det heraf vil ses, efter at sprede industriel Kundskab. Den anvendte da ogsaa et stadigt voxende Beløb paa sit Bibliotek. I 1839 var Udgiften hertil kun 12 Rd., men i 1840 voxede den til 107 Rd., ja i 1843 steg den endog til 806 Rd., og her skal det endnu nævnes, at Foreningen i 1840 traadte i Forbindelse med en af Institutbestyrer F. W. Carlsen oprettet Skole, hvis E lever skulde forberedes til en paafølgende Haandværks- lære. Foreningen skaffede den B idrag fra den Reiersenske Fond og Staten til Indkjøb a f Væ rktojer og førte gjennem Industrikomiteen et vist T ilsyn med den, men Carlsen døde i Slutningen af 1842, og da hans Efterfølger (Cand. theol. C. A. E. Jensen) fratraadte som Bestyrer i Juli 1847, blev Skolen en almindelig Realskole. Tiden for Foreningen til med Kraft at træde op for den tekniske Undervisnings U d vikling var endnu ikke kommen, men Tanken om, at den havde en Opgave i denne Retning, var selv i denne Periode ikke forsvunden. Som vi nedenfor skulle se, vaagnede den snart med fornyet Styrke, medens det maa siges, at de »merkantile« Opgaver mere traadte i Baggrunden. Den gode Tid, der havde givet Oprettelsen a f Aktieselskaber Vind i Sejlene, var ved at svinde. E fter en af de ved Industriforeninges Prisopgaver fremkaldte A fhandlinger (om mark og er den oftere derom ytrede Tvivl grundet?). I 1846 indkom 5 Besvarelser, hvoraf 2 bleve prisbelonnnede og optagne i Tidsskriftets Aargang for 1847 Rothe\ Er det for Industriens Skyld ønskeligt, at der i Danmark gives e'n Lov for Aktieforeninger og hvilke maatte dens Hovedbestemmelser i saa Fald være? V. Rothe : Er det sand synligt, at en Toldforening mellem de tre nordiske Riger vilde have en gunstig Indflydelse paa disses Industri og Handel og hvorledes kunne de væsentligste Hindringer for en saadan Forening overvindes?).
Made with FlippingBook