IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888
— 70
—
blev kun tegnet i A lt 76, og hermed faldt Sagen, til den A a re t efter blev optagen a f Bogholder Schram. D et var sikkert den for Basaren udsete Beliggenhed, yderst ude i Bredgade, der lod Aktieindbydelsen falde saa uheldig ud, og Bogholder Schram lærte heraf. D a han i A vgu st 1843 sammen med A rk itek t P. Chr. Hagemann paany bragte Sagen for Industriforeningens Repræsentantskab, var hans Plan at lægge Basaren ved Nikolaj Kirke. Van ske lighederne ved at opnaa denne Plads vare imidlertid meget store, og Schram var ikke her saa energisk som i Jernbane sagen. Han erklærede sig eventuelt tilfreds med kun at faa den i Forbindelse med Basaren projekterede Laanekasse realiseret som en særlig Anstalt. Schram, der i 1842 havde taget sin A fsked som Underbogholder i den almindelige Enkekasse, for bedre at kunne virke for Jernbaneplanen, haabede at kunne blive D irektør for Laanekassen, men det var forst, efter at han var bleven Direktør i Jernbane selskabet, at Sagen for A lvo r blev forsøgt, hvorfor det nu væsentlig blev andre Mænd, der kom til at virke her. Under 19. Juni 1844 fik Foreningen Bevilling til* at oprette en særlig Kredit- eller Laanekasse for Haandværkere, og i 1845 indbød Foreningen til Tegning af A ktier i den (100 å 200 Rd.), men der tegnedes i A lt kiin 4. Der var ikke udpeget nogen Direktør, og uden en dygtig Mand til at be klæde denne Post, viste det sig unyttigt at appellere til Publikums Interesse. Hermed maa Tanken om at oprette en Laanekasse væsentlig betragtes som henlagt — et senere Forsøg fra L ek to r Wilkens Side paa at bringe den frem paany (han tilbød sig som Direktør) førte ikke til noget Resultat — og
Made with FlippingBook