IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

Det praktiske Resultat blev ikke stort, men den skildrede Bevægelse var dog langtfra uden Betydning; den indleder en Stromkæntring i Tidens Opfattelse af Haandværkets og Haandværkernes Stilling. En offentlig Opfordring til Forældre og Værger om at sætte deres Sonner og Myndlinge i Haand- værkslære blev, som det fremhæves, bl. A. fulgt af en Rektor i Ribe, en Præst i Fredericia og en Oberst i Næstved. Og Stromkæntringen fik hurtigt et officielt Præg. I Frd. af 21 Marts 1800 om Haandværkslavene i Kjøbenhavn hedder det, at Kongen for at hædre Haandværkerne og »til desmere Udmærkelse for denne arbejdende Klasse af Borgere« vil, at fremtidigt Halvdelen af Stadens 32 Mænd (Datidens Borger­ repræsentanter) skal bestaa af »Kunstnere, Fabrikører eller Haandværkere«. A f nok saa stor Betydning er det imidlertid, at den samme Forordning regulerer Lavsforholdene og af­ skaffer en Række i Svang gaaende Misbrug; der banes her­ ved ligesom Vej for den Undervisning, der nu blev tilbudt den unge Haandværker. Samme Dag, som Forordningen udgik, udsendte Præsten ved Frederiks tyske Kirke paa Kristianshavn N. H. Massmann sin Indbydelse til at oprette Sondagsskoler for Kjøbenhavns Haandværkere, og allerede den 4 Maj s. A. aabnedes den forste saadanne Skole. Og herved blev det ikke. Faa Aar efter tilbød »Kobbertojs- fabrikant« J . Conradt »Selskabet til Haandværksstandens Forædling i Danmark« — saaledes kaldte det ovenfor nævnte Selskab sig nu — at oprette et Institut f o r Metalarbejdere, som ogsaa kom i Stand (1807), og saaledes naaede Kjøben­ havn forholdsvis hurtigt at kunne byde Stadens Haandværkere baade teoretisk og praktisk Undervisning, selvfølgelig dog kun af elementær Natur.