IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

En saadan Frigjorelse, som der blev Bondestanden til Del, kunde der imidlertid ikke være Tale om overfor Haand­ værkerne. Haandværksstanden var ikke ufri, men hvad den savnede, var Kundskaber og Dannelse. I over eet Aarhundrede havde Regeringen givet store Summer ud til Industriens Fremme; hvad den havde tilsigtet, var imidlertid kun at fremkalde en vis Storindustri. »Fabriker og Manufakturer«. Uden at Maalet blev naaet, var der ofret betydeligt paa fremmede Projektmagere, men paa Haandværket var der Ingen, der havde tænkt. Derfor var Lavsherredommet blevet et absolut Regimente indenfor Haandværksstanden og Overholdelsen af de fra Tyskland indførte ziinftige Former en Hovedsag for de »meget raa og vilde« Haandværkssvende. Herimod hjalp det kun lidt, at Kongen i Reglementet for Kunstakademiet af 177 1 havde befalet, »at alle i vores kgl. Residensstad værende Professionister og Haandværkere, som ikke kan undvære Tegning, skal tilholde deres Lærlinge flittigen at besøge Akademiet«, ti hvorledes dette Paabud, der særlig skyldtes Struensee, blev gjennemført, kan ses deraf, at Drengene efter den almindelige Mening bleve »for­ dærvede « paa Akademiet; der fandt, siges det i 1799, Uordener Sted her, »som afskrækkede den for sit Barns Sæder om- hyggelige Fader fra at sende det derhen«. Regeringen havde i Virkeligheden Intet gjort for Haand­ værkerne, og dette er af væsentlig Betydning i en enevældig Stat, hvor ethvert Initiativ ventes fraoven. Nordmanden Ulrik Greens ¥ orsøg paa i 1765—1766 at etablere en Haand- værker-Undervisning i Kjøbenhavn døde derfor ogsaa en hurtig Død, men nu syntes Tiden at skulle blive en anden. Den franske Revolution i 1789 øvede sin Indvirkning ogsaa.