IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

— so — lemmer som saadanne kunde udrette for Industrien. Hans Udtalelser ere ikke bevarede, men hvad de have gaaet ud paa, kan næppe være tvivlsomt. Hans egen Optræden giver F ingerpeg nok, og det skal her fremdrages, at han paa Generalforsamlingen den i l t e Juli s. A . imod Groves Angreb paa Foreningens Tidende holdt paa ikke at formindske den, idet han ivrigt opfordrede Medlemmerne til at yde Bidrag til den; det var efter hans Mening Vejen, ad hvilken den skulde forbedres. D et var praktiske Vink, han vilde have frem fra de Industridrivende selv; men her viste han sig af­ gjort som Idealist, ti naar han selv, der kunde store Partier a f Karmarsch’s epokegjorende, nu just udkommende T ekn o ­ logi udenad, efter sit eget Udsagn ikke var ganske rolig, naar for mange »Lærde« overværede hans Foredag, hvor kunde han saa vente, at mange a f hans Ko lleger skulde kunne optræde med skriftlige Meddelelser eller i det Hele paa lignende Maade som han. De Industridrivendes Tid til selv at tage S tyret var endnu ikke kommen, og det saa Dalhoff sikkert ogsaa. Hvad han væsentlig drev paa, var Haandværkernes Dannelse, og derfor var han ivrig i den ovenfor nævnte Sag om Haandværksskoler. Her staa vi ved, hvad der væsentlig laa ham paa Hjærte, og naar han oven­ for i Varelotterisagen var Talsmand for, at der trods alle V idenskabens Grundsætninger skulde tages Hensyn til de Industridrivendes materielle Interesser, var det sikkert kun Omstændighederne, der tilfældigt havde bragt ham ind her- paa. V i finde ham ikke sammen med de Mænd, der strax fra Foreningens Stiftelse saa Industriens Fremme heri, og som under en stadig voxende Spænding arbejdede sig op til at blive Foreningens ledende Mænd. Da Grosserer