IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888
— 47 —
væsentlig Rolle. Den havde væ ret repræsenteret af en Videnskabsmand, en Embedsmand og en Kjøbmand, men ingen a f dem synes i den Grad at have følt sig knyttet til den Gjerning, Foreningen skulde udrette, at han viede den en alvorlig Stræben og et alvorligt Arbejde. D e forskjellige Elementer bleve ikke sammenarbejdede i Enighed, men udsondredes tværtimod i Partier. Foreningens storste Bestanddel vare de praktiske Industri drivende, men just paa Grund af at de kun vare praktiske, til Haandens A rbejde knyttede Mænd, er det naturligt, at de i en Forening til Industriens Fremme saa op til de med sær lige tekniske og økonomiske Kundskaber udrustede Mænd, der meldte sig som deres Medarbejdere. D et var saaledes Dal- hoff, der havde draget Forchhammer ind i Industriforeningens Kreds. Men desuagtet var der ikke fuld Forstaaelse mellem disse forskjellige Grupper a f Mænd. De Læ rde, som den sidste Gruppe oftere kaldtes, forstod, skjondt den omfattede Mænd, der stod de industridrivende K redse saa nær som f. E x . baade C. G. Ftinnmel og J. Wilkens, ikke at ud trykke sig tilstrækkeligt populært; et mærkeligt Exempel i saa Henseende er den vidtløftige Fortale, hvormed Professor J. A. Dyssel i Oktober 1839 indledede sin Redaktion af Foreningens Tidende. Der sporedes ofte en flad Teoretiseren hos dem, og det er derfor ganske naturligt, at det under tiden kom til Sammenstød og da fornemlig med de Mænd, der fortrinligt repræsenterede de praktiske Mænd, særlig Hof-Guldsmed Dalhoff og Urmager Kyhl , og da der endnu existerer et A k tstykk e, der viser, hvorledes den Forstnævnte paa en lidt ilter Maade kunde tage til Orde, naar Teoretise ringen blev ham for stærk, skal det nedenfor aftrykkes.
Made with FlippingBook